23948sdkhjf

Ekstrem nybygning med ny LNG-teknologi

Verdens til dato mest ekstreme krydstogtnybygning, målrettet arktiske og antarktiske havområder, får Wärtsiläs nye W31 medium speed firetaktsmotorer om bord. Maskineriet bliver LNG-elektrisk, hvorfor Wärtsilä dermed nu har solgt de første dualfuel-varianter af motorserien, der i øjeblikket regnes som den mest energieffektive medium speed-motor motor på markedet.

Det omfattende maskineri består af fire 14-cylindrede og to 10-cylindrede W31-motorer og er bestilt af det norske værft Vard Søviknes, som i 2021 skal levere et 150 meter langt ekspeditionskrydstogtskib til det franske rederi Ponant.

Skibet følger i strømmen af et stort antal nybygningsprojekter til krydstogtindustrien i de her år på mindre ekspeditionsskibe, hvoraf mange er designet og bygget til at opfylde IMO’s nye polar-kode.

Et ekstremt skib
’Le Commandant Charcot’, som det franske rederi oplyser, at skibet kommer til at hedde, bliver imidlertid det hidtil mest ekstreme purpose-byggede arktiske krydstogtskib. Skibet bygges således til Association of Classification Societies’ såkaldte kategori A inden for polar-tonnage, som normalt kun rummer dedikerede isbrydere samt enkelte special udviklede shuttle-tankskibe til brug i arktiske havområder.

Heri bliver ’Le Commandant Charcot’ bygget til den næsthøjeste PC2-klasse, der gør skibet i stand til at sejle året rundt i moderat flerårig havis. Noget, der også forklarer valget af hele seks motorer fra de to varianter i W31-serien med de største output.

Majoriteten af øvrige eksisterende eller bestilte arktiske ekspeditionskrydstogtskibe er i kategori B, typisk med en PC6-klasse, som i store stræk kan sammenlignes med den finsk/svenske 1A Super-isklasse, der eksempelvis kræves for u-assisteret helårssejlads mellem Stockholm og Helsinki.

En systemleverance
Den norske ordre til Wärtsilä følger også en anden tydelig trend i markedet. Nemlig, at der er tale om en større samlet system-leverance. Det vil sige hele det bagvedliggende LNG-bunker supply-anlæg i form af Wärtsiläs LNGPac.

Denne installeres dog i kombination med franske GTT’s nyudviklede membran-baserede Mark III LNG-tanke med en samlet kapacitet på 4.500 kbm, tilstrækkeligt til et sted mellem 14 dage og en måned mellem hver bunkring.

Øvrige Wärtsilä-leverancer til ’Le Commandant Charcot’ består af Nacos Platinum broudstyr samt et Eniram proaktivt energi managementsystem. Leveringen skal ske i 2020, et år før den planlagte aflevering af skibet. Ponant har i forvejen et stort nybygningsprogram kørende på ekspeditionskrydstogtskibe til brug bl.a. i de polare havområder, men ingen af disse er eller bliver så ekstreme som ’Le Commandant Charcot’.

Fænomenet med krydstogter ved polerne på isbrydende skibe er langt fra et nyt. Disse har dog hidtil alene fundet sted på traditionelle isbrydere med en meget begrænset passagerkapacitet og under på ingen måder luksuriøse forhold. Nybygningskontrakten har en værdi 2,7 mia. norske korner.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.14