23948sdkhjf

Erria i ny aftale med vietnamesisk statsrederi

Det vietnamesiske rederi Vinalines har under et besøg i Danmark indgået en ny hensigtserklæring med Erria

Det statsejede vietnamesiske rederi Vinalines har indgået en ny aftale med Erria. Det oplyser Erria i en pressemeddelelse.

I aftalen erklærer de to parter sig enige i, at de vil udvide det eksisterende samarbejde i Nordvietnam til at inkludere et nyt havneprojekt i Dinh Vu, som i øjeblikket er under opførelse. Når det står færdigt, vil havnen tilbyde tre kajområder til både containere og bulk. 

I den nye havn skal Erria Container Services stå for reparation af containere foruden andre ydelser inden for opbevaring og logistik. Det gælder blandt andet overvågning af kølecontainere. 

Erria Container Services kommer også til at stå for kommercialiseringen af operationer med pram fra Dinh Vu til andre havne i det nordlige Vietnam. Noget, som Erria i forvejen har erfaring med fra Sydvietnam.

I forvejen samarbejder Erria med Vinalines i den nordvietnamesiske Haipong-havn, hvor Erria reparerer og vedligeholder containere for rederier og leasingselskaber. 

Den nye aftalen, der er en hensigtserklæring (Memorandum of Understanding), blev underskrevet i Danske Rederes hovedkontor i København i sidste uge.

Vinalines har 63 bulkskibe, 13 containerskibe og seks tankskibe i flåden.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094