23948sdkhjf

Rolls-Royce Marine flytter i Aalborg

Rolls-Royce Marine A/S har underskrevet en lejeaftale med Aalborg Havn, og dermed flytter virksomheden efter 27 år på Værftsvej nu til Aalborg Havns erhvervspark på Østhavnen

Aalborgs havnefront ser i dag ganske anderledes ud, end det var tilfældet, da Rolls-Royce Marine i 1991 flyttede ind på Værftsvej. Det, der engang var et industriområde, er i dag blevet en del af midtbyen, og gennem årene har Rolls-Royce Marine kunnet se flere af nabovirksomhederne flytte til nye lokationer. 

Nu er turen så kommet til Rolls-Royce Marine selv. Virksomheden, der servicerer det maritime erhverv med levering, servicering og reparation af fremdrivningssystemer, har netop underskrevet en lejeaftale med Aalborg Havn, så den 1. juli 2019 flytter Rolls Royce Marine ind på Langerak i Aalborg Havns erhvervspark i Aalborg Øst.

Her får den maritime servicevirksomhed en grund på 4.500 kvm med 1.400 bebyggede kvm. 

- Når man ser på den udvikling, der har været i den del af havneområdet, som Rolls-Royce Marine er placeret i, er det kun naturligt, at vi har samarbejdet med kommunen og byudviklerne i området om en ny lokation. At det bliver i Aalborg, skal ses i lyset af vores virkeområde og de gode medarbejdere, vi allerede har, samt det samarbejde, som Aalborg Havn har budt ind med, siger adm. direktør i Rolls-Royce Marine Aalborg, Peter Studsbjerg i en pressemeddelelse.

Hos Aalborg Havn glæder man sig ligeledes over den nye aftale, der betyder, at virksomheden og ikke mindst de 40 arbejdspladser bliver i byen og måske endda kan vækste. 

- Vi er rigtig glade for, at Rolls-Royce Marine har valgt at fortsætte med at drive forretning i Aalborg, samt at vi i samarbejde er lykkedes med at komme frem til en god løsning for alle parter. På havnen får virksomheden bedre mulighed for at indfri sit udviklingspotentiale i et miljø, hvor de ikke længere bliver begrænset på parametre som støj, kapacitet, pladsmangel osv., fortæller bestyrelsesformand i Aalborg Havn A/S Thomas Kastrup-Larsen og uddyber: 

- Det har hele tiden været afgørende, at udviklingen af havnefronten ikke skulle resultere i tab af virksomheder og dermed arbejdspladser. Derfor er det vigtigt, at vi har formået at skabe en erhvervspark på Østhavnen, som imødekommer virksomhedernes behov, og som udvikler sig i takt med erhvervslivet. 

Rolls-Royce Marine bliver den næste i rækken af nye virksomheder på Langerak. Senest er det blevet offentliggjort, at Maskinfabrikken Fuglsang Eftf. A/S også flytter deres aktiviteter til området.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109