På regnskabsfronten blev andet kvartal i år blev en anderledes opløftende oplevelse for J. Lauritzen, end det samme kvartal var i 2017.
Driftsresultatet (ebitda) endte på 1,0 mio. dollar i dette års andet kvartal mod et underskud på 6,0 mio. dollar i samme periode sidste år.
AnnonceI en pressemeddelelse melder rederiet om, at kvartalet både på gas- og tørlast har artet sig bedre end sidste år. Tørlastmarkedet oplevede den normale svækkelse i andet kvartal, men endte imidlertid ca. 12 pct. højere end samme periode 2017.
Markedet for mindre gastankskibe oplevede ligeledes den sædvanlige sæsonmæssige svækkelse i andet kvartal, men endte med rater, der var 1-3 pct. højere for semi-kølede skibe og skibe med ethylene-kapacitet, og hele 50 pct. højere for de mindste skibsstørrelser.
Annonce- Vi fortsatte i andet kvartal 2018 opbygningen af vore aktiviteter i periodemarkedet for tørlastskibe ved udskiftning af dyr tidsindbefragtet tonnage med attraktivt prissat tonnage, hvilket styrker vor konkurrencemæssige position, siger J. Lauritzens adm. direktør Mads P. Zacho.
AnnonceHan fortsætter:
- Vi er fortsat optimistiske i forhold til yderligere forbedringer af tørlastmarkedet på trods af usikkerheder i relation til toldsatser og handelspolitiske spændinger. Indtjeningen fra vore gastankskibe var på niveau med vore forventninger, på trods af det fortsat vanskelige marked for vore største skibe.
AnnonceI andet kvartal 2018 opererede J. Lauritzen i gennemsnit 79 tørlastskibe mod 83 i årets første kvartal, mens det gennemsnitlige antal opererede gastankskibe var 32, uændret i forhold til kvartalet forinden.
Annonce
