23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Søfart
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Stausholm får topjob i minegigant

Den tidligere Mærsk-direktør Jakob Stausholm bliver ny finansdirektør i Rio Tinto.

Der er nu vished om fremtiden for Jakob Stausholm, der til manges overraskelse meldte sin afgang som direktør for finans, strategi og transformation i A.P. Møller-Mærsk i marts i år.

Jakob Stausholm rykker i stedet til London, hvor han skal være finansdirektør (CFO) i det store mineselskab Rio Tinto. Her afløser han Chris Lynch, der går på pension. 

- Jeg glæder mig over, at Jakob bliver en del af Rio Tinto, og jeg ser frem til at arbejde tæt sammen med ham. Den erfaring, han har opnået i forskellige finansielle og strategiske roller verden over vil være uvurderlig, ligesom hans dybe kendskab til både ressource- og logistikindustrierne, siger Rio Tintos CEO J-S Jacques i en pressemeddelelse.

Jakob Stausholm nåede at være på Esplanaden i seks år. Han blev direktør for finans, strategi og transformation i december 2016, men sagde farvel og tak, da hans funktion blev splittet op som en del af strategiskiftet i A.P. Møller-Mærsk. 

Læs mere: Jakob Stausholm forlader Mærsk

- Jeg er oprigtigt begejstret over at blive en del af Rio Tinto, og jeg glæder mig til at arbejde sammen med J-S og direktions-teamet for at sikre, at Rio Tinto bliver ved med at slå sine konkurrenter og fastholde den finansielle disciplin, som er blevet indgydet under J-S' og Chris' lederskab, siger Jakob Stausholm i pressemeddelelsen.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.141|instance-web04