23948sdkhjf

Mærsk-topchef om besætningsskifte: Det går den forkerte vej

Efter at have fået styr på besætningsproblemerne i løbet af efteråret 2020, har næste bølge af nedlukninger betydet, at mellem 5 og 10 pct. af Mærsk-søfolkene i øjeblikket må ’sidde over’ på skibene

250 søfolk hver uge.

Så mange mennesker skal verdens største containerrederi sende ud til havneterminaler over hele verden for at afløse deres kolleger på skibene.

Ellers går rederiets store besætningskabale ikke op.

Men med vinterens globale bølge af fornyede nedlukninger har Mærsk nu igen svært ved at få kabalen til at gå op.

- Vi fik styr på situationen i løbet af andet halvår af 2020, men nu går det den forkerte vej igen, forklarede Mærsk-topchef Søren Skou ved fremlæggelsen af rederiets årsregnskab for 2020.

Mærsk-topchefen peger på en række helt indlysende årsager til besværligheder: I løbet af vintermånederne har landene gradvist skærpet indrejsereglerne, hvilket naturligvis også har smittet af på rederiernes muligheder for at sende besætninger ud i verden. 

Problemet toppede i juli 2020 hvor ca. halvdelen af samtlige Mærsk-søfolk var strandet på deres skibe i uacceptabelt lang tid, fordi det var umuligt at få friske besætningsmedlemmer ud i verden for at afløse dem. 

I november 2020 var denne andel bragt ned til 15 pct. og dengang forudså Søren Skou at problemet ville være helt elimineret inden årets udgang.

- Det lykkedes også. Vi fik andelen barberet ned til nul i løbet af efteråret, hvor alle søfolk var blevet afløst. Desværre stiger andelen nu igen, og vi ligger i øjeblikket på en andel på mellem 5 og 10 pct. af søfolk, som er ude på skibene i længere tid end fastsat, siger Søren Skou.

Drastiske metoder

I forsøget på at sikre friske søfolk til afløsning af de udmattede kolleger om bord på skibene tog Mærsk tidligere på året drastiske metoder i brug i form af oprettelsen af såkaldte quarantine safe centres strategisk placeret på udvalgte lokationer på kloden. Her blev søfolk fløjet ind – i visse tilfælde på særligt chartrede fly – for at blive testet og efterfølgende sat i karantæne og til sidst sendt ud til deres respektive skibe med særlige transporter.

Blandt andet lejede rederiet sig ind i den såkaldte Vilhelm Lauritzen-terminal i Københavns Lufthavn, samt på nærliggende hoteller. Søfarende fra hele verden blev af rederiet fløjet ind til København fra hele verden.

I København blev søfolkene transporteret til terminalen, hvor de blev testet for Covid-19, og - hvis testen var negativ - efterfølgende brugte Københavns Lufthavn til at rejse videre ud til de havne i verden, hvor du skulle påmønstre deres skibe.

Kommenter artiklen
Tip redaktionen
Udvalgte artikler

Send til en kollega

0.109