23948sdkhjf

'Issehoved' kommer tilbage til Aarhus-Samsø i år

Igennem tre måneder kommer 'Issehoved' til at have daglige afgange mellem Aarhus og Samsø, skriver TV2 Østjylland.

Imens katamaranen 'Issehoved' er på vikariat ved Fæøerne, er det blevet besluttet, at den kommer til at sejle imellem Samsø og Aarhus igen denne sommer. 

Læs også:  Samsø-hurtigfærge til Sundbusserne

I Marcore Shipping, der ejer 'Issehoved', fortæller Hans Froholdt, at der bliver tale om tre måneders drift med tre eller fire daglige sejladser, som begynder og slutter i Aarhus. 

- Det kommer til at betyde meget, for vi åbner op for, at en masse mennesker kan besøge Samsø. Og de unge fra Samsø, der læser i Aarhus, kan komme hjem fredag eftermiddag og tilbage søndag eftermiddag, siger Hans Froholdt til TV2 Østjylland.

De tre måneders drift forventes at begynde omkring den 28. juni. Nogen permanent pendlerrute kan det dog ikke blive til uden tilskud.

- Vi kan godt forestille os, at vi sejler hele året, men det kræver, at man kan finde et økonomisk grundlag for det, og det kan vi ikke se finde sted uden økonomisk støtte, siger Hans Froholdt til TV2 Østjylland.

'Issehoved' sejlede på Samsø-Aarhus i 2016, men allerede i 2017 måtte færgens daværende ejer, Samsø-Aarhus Ekspressen, kaste håndklædet i ringen. Marcore, som blandt andet står bag Sundbusserne på Øresund, købte siden færgen af Faaborg Værft. 

'Issehoved' er bygget i Norge i 1991. Den oprindelige servicefart på 26 knob blev i forbindelse med omregistreringen fra norsk til dansk flag droslet ned til 20 knob. Passagerkapaciteten er på 98, og dertil et større antal cykler.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125