Helge Ingstad-værft vil fremlægge hemmelige beviser

Det spanske værft, der i sin tid byggede den havarerede norske fregat 'Helge Ingstad', offenliggør nu en beslutning om at fremlægge hidtil hemmeligholdte "beviser" i sagen.
Det skriver Teknisk Ukeblad.
Den havarerede fregat har som bekendt været centrum for en omfattende undersøgelse efter en alvorlig kollision, der resulterede i betydelige skader og fregattens forlis.
Den endelige havarirapport endte med at konkludere, at fregatten havde en sikkerhedskritisk konstruktionsfejl, der var medvirkende til at sammenstødet mellem de to skibe fik så fatale konsekvenser for fregatten, som efter en omkostningstung bjærgningsindsats endte med at blive solgt som skrot.
Baggrunden for erstatningskravet er havarirapporten, som peger på, at vandet trængte hurtigt ind i skibet på grund af hule propelleraksler.
På den baggrund kræver den norske stat en erstatning på 13,3 norske kroner fra hhv. klassifikationsselskabet og værftet.
Men nu slår Navantia altså igen mod den norske stat, og vil have domstolenes tilladelse til at bruge alle tilgængelige dokumenter i sin bevisførelse i retten.
Værftet mener, at de hemmelige beviser kan kaste nyt lys over hændelsesforløbet og bidrage til en mere retfærdig vurdering af netop værftets ansvar i sagen.
Forsvarsdepartementets beslutning om at tilbageholde dokumenter har skabt frustration blandt de involverede parter, der søger en fuldstændig opklaring af hændelsen.
Ifølge værftet kan en fuld offentliggørelse af alle dokumenter i sagen være afgørende for at forstå de tekniske og operationelle aspekter, der førte til ulykken.