23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Søfart
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

’Sanchi’ synker – ingen overlevende

Den iranske suezmax tanker sank søndag efter en ny eksplosionsagtig brand

Efter at have stået i flammer i en uge sank NITCs (National Iranian Tanker Co) 164.000 dwt tankskib ’Sanchi’ søndag den 14. januar. Det skriver TradeWinds. 

Efter tanskibet lørdag den 6. januar kolliderede med fragtskibet 'CF Crystal' på 76.000 dwt (bygget i 2011) ved Kinas kyst, brød det i brand og er blevet ramt af flere eksplosioner. 

Branden på 'Sanchi'

Eksplosionsramt tanker driver til japansk farvand

Eksplosion på brændende olietanker

Ingen udslip fra brændende tankskib

Skibsreder nedtoner risiko for tankskibs-eksplosion

32 frygtes omkommet i kollision ud for Kina

Op til at 'Sanchi' gik ned, spredte flammerne sig ifølge iranske medier til nye dele af lasten (136.000 tons råolie) med en ny eksplosionslignende brand til følge. 

Myndighederne: Ingen overlevende
Ingen af ’Sanchi’s 32 mand store besætning har overlevet, slår en talsmand fra det iranske redningshold fast.

- Der er ikke håb om at finde overlevende besætningsmedlemmer, siger han ifølge TradeWinds.

Besætningen talte to fra Bangladesh og 30 fra Iran. Én blev kort efter kollisionen fundet død. Han var dog iklædt en redningsdragt, hvorfor redningsmandskabet knyttede et håb til, at flere besætningsmedlemmer havde nået at få adgang til redningsudstyr og dermed reddet livet. 

Skibets sorte boks fundet
Rednings- og slukningsarbejdet har stået på siden kollisionen, og 14 fartøjer deltog i operationen. 

Den 13. januar fik et kinesisk redningshold ifølge World Maritime News adgang til ’Sanchi’. Her fandt de to døde besætningsmedlemmer og skibets sorte boks, inden giftige dampe tvang dem til at forlade fartøjet igen.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.109