23948sdkhjf

Dansk styrmand om near miss: "Tæt på den helt store katastrofe"

"Der blev helt stille på broen og alle holdt vejret i nogle lange sekunder" - tidligere styrmand på dansks containerskib beretter om, hvordan han var tæt på at havarere med en færge i Messinastrædet
- Vi sejlede i Messinastrædet mellem Italien og Sicilien på vej mod Suezkanalen. Jeg var førstestyrmand på et containerskib.

Henrik Uth er i dag gået på land og arbejder i virksomheden Survey Association. Han har en fortid som skibsofficer i handelsesflåden.

Han beretter om karrierens største såkaldte near miss i forbindelse med, at han i sin nye egenskab som direktør for Survey Association beskæftiger sig indgående med sikkerhed til søs.

Læs mere her.

- I Messinastrædet sejler færgerne tæt og ofte mellem Sicilien og fastlandet, og vi havde naturligvis lods ombord. Men selv med lods på broen, er det jo fortsat kaptajnen som er ultimativ ansvarlig, og vi overvågede lodsens dispositioner. Vi blev i stigende grad bekymrede over, at lodsen ikke virkede helt tilstedeværende og ikke virkede som om, at han havde det fulde overblik. Måske fordi, at der også var en vigtig fodboldkamp i gang, som han kommenterede ivrigt på sammen med lodser på andre skibe i farvandet.

Pludselig gik det op for os, at han havde overset en færge med vel omkring 1000 passager ombord, som var på kollisionskurs.

Overtog kontrollen
- Vi endte med at måtte overtage fra lodsen! Vi lagde roret helt i borde og maskinen på fuld bak for at undgå den truende kollision.

Dette var en regulær near miss og jeg fik vigtig lærdom om vigtigheden af sikre en effektiv kommunikation mellem besætning, lods og øvrige fartøjer i samme farvand.

Det var både skræmmende lærerigt og viser lidt om, hvor stort ansvar og hvor hårdt pres der hviler på skuldrene af officererne i langfarten.

Lange sekunder
- Jeg husker tydeligt de næsten uendelige øjeblikke, hvor den pågældende færge forsvandt ud af synsfeltet fra broen fordi den var så tæt på, at den blev skjult for stævnen.

Og jeg husker den stilhed, der var på broen, mens alle ventede på det øjeblik, hvor vi enten ville komme til at mærke kollisionen eller at færgen ville komme til syne på den anden siden af stævnen. Heldigvis dukkede den op på den anden side og alle kunne ånde lettet op.

- Der vil altid være en risiko ved sejlads. Som skibsofficer vil du altid opleve at skulle styre dit skib igennem et tæt befærdet farvand og under vanskelige vejrforhold. I disse tilfælde er det uundgåeligt, at risikoen for en ulykke øges. Men den risiko lever vi med til daglig og den risiko er vi trænet i at håndtere.

Henrik Uth fortsætter:

- Kollisioner har fundet sted så længe mennesket har sejlet. Og vi har konstant forsøgt at lære af fejltagelser og havarier og ibrugtage ny teknologi til at reducere risici. Teknologi kan hjælpe med at afværge en kollision. Men der vil altid være et menneske, som skal fortolke relevante input fra teknologien. Men data og kommunikation kan altid blive misfortolket, og i disse tilfælde har man ingredienserne til en ulykke.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.47