23948sdkhjf

Nye 4.000 eftertragtede kvadratmeter på Aalborg Havn

Første aktiviteter i forbindelse med at rejse to store lagerhuse på Langerak er i fuld gang

Stigende aktivitet i flere brancher giver mangel på lagerplads på Aalborg Havn. Det rådes der nu bod på.

To lagerbygninger på hver 2.000 kvadratmeter vil være klar til de første kunder efter sommerferien. Det skriver Aalborg Havn i en pressemeddelelse.

- Vi oplever en løbende efterspørgsel på almindelige lagerfaciliteter, så det er glædeligt snart at kunne tilbyde samlet 4.000 kvadratmeter til f.eks. palleteret gods med let adgang til sø, vej og skinner, siger Jeppe Faber, account manager i Aalborg Havn Logistik. 

Klargøring venter
Sideløbende med projektering, udbud samt afholdelse af licitation skal arealet klargøres. Det betyder, at der skal flyttes cirka 25.000 m³ jordfyld. Størsteparten skal flyttes over på arealet beliggende nord for tankanlægget, hvor jorden skal fungere som forbelastning frem til 1. maj 2018. 

I øjeblikket er man i fuld gang med geotekniske undersøgelser. I januar regner Jeppe Faber med, at navnet på entreprenøren kommer på plads og i løbet af februar går de i jorden. 

Harbour Storage er klar til brug i anden halvdel af 2018.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.08