23948sdkhjf

Røde tal hos RAL

"Vi bygger om. Undskyld vi roder” er et skilt, Royal Arctic Line ifølge eget udsagn burde have hængt op

Royal Arctic Line (RAL) har netop præsenteret et halvårsresultatet på minus på 41 mio. kroner før skat. Det afspejler ifølge rederiet selv et udfordrende år.

- Vi oplevede driftsmæssige forstyrrelser i perioden som følge af ’Mary Arctica’’s påsejling af et isfjeld, ’Johanna Kristina’’s skade i Østgrønland og kranproblemer på ’Arina Arctica’, skriver rederiet en pressemeddelelse for 1. halvår 2017.

Den største udfordring i halvåret var at få rederiets nye IT system til at fungere tilfredsstillende, lyder det også. Udfordringerne med booking og opfølgning af godsets status blev ikke løst fuldt ud i perioden og i takt med at mængderne øges, steg problemerne også med de nye arbejdsgange og systemerne.

Bygger om og bygger op
- ”Vi bygger om. Undskyld vi roder” er et skilt Royal Arctic Line med rette burde have hængt op. Sammenligningen med en større ombygning er relevant: Royal Arctic Line forandrer sig i disse år og forbereder sig til at kunne leve visionen om at gøre det let at handle med Grønland, skriver rederiet i pressemeddelelsen.

Rederiet kontraherede et nyt 2.150 TEU containerskib i januar, og formaliseringen af det nye besejlingsmønster fra 2019 er i fuld gang på de forberedende stadier. En modernisering af IT systemet betegnes som en nødvendig del heraf. Rederiet opnåede at tage levering af ’Malik Arctica’ og afsluttede samtidig forhandling om refusion af væsentlige indbetalinger for de to aflyste skibe fra Remontowa.

Resultatet, et underskud på 41 mio. kroner før skat, afspejler en sen start med transport af fisk fra Nordvestgrønland grundet issituationen, øgede omkostninger til de nye skibe leveret i 2016 og 2017, øgede omkostninger til Sikuki Nuuk Harbour samt øgede personale, salgs- og administrationsomkostninger, primært som følge af det nye IT system. Derudover er afskrivninger og rentebyrden steget væsentligt som følge af de nye skibe.

Disse omkostninger er, bortset fra de øgede udgifter til den nye systemimplementering, forventede i forbindelse med den planlagte opgradering af infrastrukturen.

- Med en stabilisering af kvaliteten af vore ydelser i resten af året, og med et halvår der stadig udviser et sundt niveau for godsmængderne, forventes et sundt 2. halvår med et driftsresultat for hele året på mellem 5 og 15 mio. kroner (tidligere 15 -  25 mio. kr.).

Royal Arctic Line A/S
mio. kr. 1. halvår 2017 1. halvår 2016
Nettoomsætning 314 327
Driftsresultat -41 21
Resultat før skat -41 17
Periodens resultat -28 11
Balancesum 1.138 1.222
Egenkapital 621 562
Gns. antal heltidsansatte 714 619
Regnskabsåret blev afsluttet 30. juni 2017.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109