23948sdkhjf

Orkaner blæser Jones Act omkuld

Harvey og Irma får USA til at sætte Jones Act på pause for en stund. Adgang til brændstof vejer tungere end regler

USA suspenderer Jones Act en uge, så frem til den 15. september kan ikke amerikansk-flagede skibe transportere gods mellem amerikanske byer. Det skiver TradeWinds. 

Årsagen er orkanerne Harvey og Irma, og den potentielle mangel på brændstof i Florida samt forstyrrelser på olieindustrien, det ekstreme vejr forårsager.

Mere om Jones Act
USA-senator skyder mod Jones Act - Rederiforening skyder det ned

Jones Act under angreb – og forsvar – i USA

- Dette er en sikkerhedsforanstaltning, der skal sikre, at vi har nok brændstof til livredende arbejde, reagere på stormen og retablere kritiske services og infrastruktur i kølvandet på denne potentielt ødelæggende storm, udtaler Department og Homeland Securitys fungerende chef, Elaine Duke, og tilføjer, at orkanen Harvey forstyrrede distributionen af olie i USAs sydøstlige stater markant.

Fakta: Jones Act

Jones Act – eller rettelig The Merchant Marine Act of 1920 – blev vedtaget i USA samme år på foranledning af senator Wesley Jones. Loven har pendanter helt tilbage fra 1789 i forbindelse med løsrivelsen fra England. 

Målet var kort sagt: Skal kunne selv, vil selv. Koste, hvad det koste vil. 

Loven tilsigter at sikre USA adgang til en egen handelsflåde og kontrol med sejlads på nationale ruter. 

Især efter Anden Verdenskrig blev behovet tydeliggjort og dertil knyttedes ikke mindst behov for uddannelse af egne handelsflådefolk til bemanding af skibene, sikring af duelig værftskapacitet osv.  

Udenlandske rederier kan således kun operere internt i USA og i samspil med f.eks. US Navy om transportopgaver ved at oprette selvstændige amerikanske datterselskaber – som f.eks. Maersk Inc. 

Jones Act har mange gange været angrebet af bl.a. europæiske skibsfartsnationer (også Danmark) pga. sin protektionistiske udformning. Svaret har gentagne gange været nogenlunde enslydende: Loven er ikke anti-international. Den er pro-amerikansk. 

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.141