23948sdkhjf

Semco Martime lander vigtig rig-ordre

Den danske offshore-virksomhed skal gøre jack-up riggen 'West Elara' klar til ny opgave for ConocoPhillips

Semco Maritime har vundet opgaven med at opgradere jack-up riggen 'West Elara', inden den i 2018 stævner ud på en langtidskontrakt for ConocoPhillips i Nordsøen.

Det oplyser Semco Martime i en pressemeddelelse.

'West Elara', der ejes af North Atlantic Drilling, anløber Semco Maritimes rig-værft på Hanøytangen ved Bergen i slutningen af året, når den nuværende kontrakt med Statoil slutter.

- Vi er glade for, at North Atlantic Drilling har valgt os til opgaven. Dette er en stor og vigtig ordre for Semco Maritime, og den hidtil største opgave på vores værft Hanøytangen. Samtidig bekræfter ordren den øgede aktivitet på markedet for rig-opgraderinger, som vi har set her i andet halvår af 2017. Det er positive signaler, som giver belæg for forsigtig optimisme i et fortsat udfordret marked, siger senior vice president Lars Skov, Semco Maritime Rig Projects.

- Efter en udbudsrunde blev Semco Maritime udvalgt til opgaven. Vi ser frem til et godt og succesfuldt samarbejde med Semco Maritime om projektet, som er en vigtig milepæl forud for påbegyndelsen af riggens operationer ved Ekofisk, siger Alf Ragnar Løvdal, CEO for North Atlantic Drilling.

Klar til ankomst
'West Elara' er p.t. på operation i Nordsøen. Den opgave slutter tidligst i november, hvorefter et team af rig-specialister står klar på Hanøytangen til at gå i gang med ombygningen, forklarer Semco Maritimes projektansvarlige, vice president Nikolaj Vejlgaard:

- Vi har foreløbig ti mand i gang med at projektere og planlægge opgaven. Derudover forventer vi at beskæftige godt 150 mand i selve arbejdet med at opgradere og tilpasse riggen til den specifikke boreopgave for ConocoPhillips.

'West Elara' er hyret på en længere kontrakt i Ekofisk-feltet. Riggen huser 120 mand og blev bygget i Singapore i 2011. Den er designet til operation i områder med hårdt vejr på vandybder op til 150 meter.

Kommenter artiklen
Tip redaktionen
Udvalgte artikler

Send til en kollega

0.142