23948sdkhjf

Ny tvivl om maritim montørordning

Ifølge regeringspartiet venstre ser den såkaldte maritime montørordning ud til at stride mod EU’s statsstøtteregler
Fra politisk side bliver der nu stillet spørgsmålstegn ved et af de allerøverste punkter på de maritime erhvervs ønskeseddel: Den såkaldte maritime montørordning.

Ordningen - hvor virksomheder, som sender medarbejdere ud på skibe for at udføre vedligehold og opgraderinger, bliver tilgodeset med skattefordele svarende til regulære søfolk for at øge konkurrenceevnen - har ellers haft medvind siden Dansk Folkeparti krævede ordningen inkluderet i en fremtidig maritim vækstpakke.

Advarsel
Men nu rejser regeringspartiet Venstre advarselsflaget.

– Vi har fundet ud af, vi nok står med en udfordring i forhold til montørordningen, forklarer Venstres erhvervsordfører, Torsten Schack Pedersen.

Han fortsatter:

– Vi har jo en fast procedure med at undersøge, om denne slags tiltag kunne tænkes at komme i konflikt med EU’s statsstøtteregler. Og her viser det sig nu, at montørordningen altså ikke bare lige ligger til højrebenet. Vi står med nogle udfordringer her, som vi ikke har været opmærksomme på, og som gør sagen mere kompliceret end vi hidtil har troet.

Unik ordning
Baggrunden er tilsyneladende, at EU-myndigheder har afvist andre, lignende ordninger.

Men hos brancheforeningen for maritime udstyrsproducenter, Danske Maritime, afviser direktør, Jenny N. Braat, at der skulle være et problem.

– Umiddelbart kan den maritime montørordning ikke sammenlignes med andre, så vi forholder fuldstændigt rolige i den aktuelle debat. Vi har en klar forventning om, at der overhovedet ikke vil være nogen problemer med ordningen. Og det har vi for en god ordens skyld fået bekræftet af fagkyndige i dag, fastslår Jenny N. Braat.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.08