23948sdkhjf

Maersk indgår forlig i Rusland

Rederiet betaler forligssum svarende til en femtedel af russisk bøde

Maersk Line og Den russiske antimonopol-myndighed, Federal Antimonopoly Service of the Russian Federation (FAS) har i dag den 8. februar indgået en aftale om en konkurrencesag. Det oplyser Maersk Line i en pressemeddelelse.

Sagen, som Søfart beskrev tidligere på ugen, omhandler det danske rederi samt CMA CGM, Hyundai Merchant Marine, Orient Overseas Container Line samt Evergreens koordination af priser på det russiske marked.

Aftalen indebærer, at Maersk Line skal betale en forligssum på cirka 230.000 dollars (1,6 mio. kroner). Til gengæld bortfalder en tidligere bøde på 12 mio. dollars (85 mio. kroner).

FAS fandt ifølge Maersk ingen beviser på karteladfærd. Men på grund af en særlig regel i den russiske konkurrencelovgivning konkluderede FAS, at Maersk Line og de andre rederiers brug af prisannonceringer udgjorde en ikke-kartel samordnet indsats.

Fremhæver fordele i ny aftale
Sagen er tidligere blevet undersøgt af EU, som ikke fandt, at den krænkede EUs konkurrencelovgivning.

- Sagen drejer sig om en unik russisk regel, der ikke findes i andre lande. Denne aftale viser begge parters vilje til at finde en løsning, som skaber klarhed for fremtiden. Vi ser frem til at fortsætte vores engagement i Rusland, siger Camilla Jain Holtse, Head of Competition Law at Maersk Line.

- Vi sætter pris på den konstruktive og professionelle dialog, vi har haft med FAS om sagen. Vi er engagerede i at overholde alle gældende love og regulativer, og vi arbejder hårdt på at sikre compliance, tilføjer hun.

Som led i aftalen vil Maersk Line indstille offentlige prisannonceringer for gods til russiske havne. Desuden har Maersk Line tilbudt at underskrive frivillige branche guidelines angående prisannonceringer.

- Vi glæder os over FAS’ beslutning om at vælge internationale lovgivningsmæssige standarder. FAS har anerkendt rederiers internationale karakter og det bydende behov for en sammenhængende lovgivningsmæssig tilgang, siger Camilla Jain Holtse.

Kilde: Maersk Line

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.126