23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Søfart
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Pengeregn over ø-færgerne

Færgesekretariatet vender tommelfingeren opad til finansloven. Den sender da også et trecifret millionbeløb til ø-færgerne

Med finansloven, som blev vedtaget d. 18. november, følger et trecifret millionbeløb til udvidelsen af Landevejs-princippet. Til Færgesekretariatets store tilfredshed.

- Gårsdagens (fredag d. 18. november 2016, red.) finanslovsaftale er meget positiv for de godt 20 danske kommuner med ø-færger. Færgesekretariatet vurderer, at det er nogle rigtig gode skridt i retning af at sikre fremgang for vore ø-færger og det danske ørige som sådan. Gradvis kan vi således forhåbentlig både fastholde og udvide vores flere steder store fremgang på op mod 30-40 procent allerede her i efteråret til alle årets måneder, lyder det fra Jan Fritz Hansen, sekretariatsleder ved Færgesekretariatet.

- Den vedtagne stigning på næsten

50 procent i tilskuddene i løbet af få år og dermed ekstra næsten 100 millioner kroner over blot de næste tre år vil givetvis være med til at sikre en fortsat god udvikling i de danske færgers besejling af de danske øer, fortsætter han.

I dag ydes årligt lige godt 95 mio. kroner til Landevejsprincippet og de nye beløb kommer oveni

Stor pose penge til at indføre landevejsprincippet

Regeringen, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti gav med aftalen om finansloven den 18. november 2016 hinanden håndslag på, at fortsætte arbejdet for den trafikale ligestilling. Det indebærer en gradvis nedsættelse af færgetakster for passagerer og biler mv. til og fra øerne frem mod 2020.

Forslaget bygger videre på landevejs- princippet, og med aftalen udvides skuldersæsonen før og efter den turistmæssige højsæson gradvist til hele året bortset fra højsæsonen.

Konkret afsættes en ramme på 20 mio. kroner i 2017, 30 mio. kroner i 2018, 40 mio. kroner i 2019 og 40 mio. kroner i 2020 og frem til en gradvis nedsættelse af færgetaksterne til og fra øerne.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.158