23948sdkhjf

Den trængte bulksektor kan – måske – se frem til sorte tal i 2017

Shippinganalysefirmaet Drewry har tilladt sig at give håb for den betrængte bulksektor med en ny forudsigelse, der peger på bedre tider for segmentet fra 2017. Det er særligt en udsigt til, at det vil lykkes operatørerne mere effektivt at reducere overkapaciteten over den næste femårsperiode, der levner håb om, at minus-tallene kan vendes til plus allerede om et til to år.
 
Drewry hæfter sig også ved, at den igangværende hårde kamp for at reducere omkostningerne er en vigtig del af processen, og det i den forbindelse er vigtigt for en positiv udvikling, at den nuværende trend med at sætte stop for tilgang af særligt ny tonnage fastholdes. Og den observation støttes af, at den totale globale tilgang til bulkfåden ligger nede på små to procent de seneste ni måneder.
 
Der foregår dog ifølge Drewry stadigt en ret aktiv handel med second hand-tonnage, hvor især finansieringsstærke aktører bevæger sig aggressivt i markedet. Særligt hvor der kan foretages lukrative opkøb af tonnage fra trængte konkurrenter. Drewry forudser, at fragtraterne stiger i niveau allerede fra indeværende kvartal, men et decideret minus til plus må altså vente mindst et år endnu.
 
Kilde: Drewry
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.064