23948sdkhjf

DP World indgår aftale med svensk lastbilsproducent

Den Dubai-baserede havne- og logistikgruppe DP World har indgået et partnerskab med svenske Einride.

Dermed skal Einride levere forskellige løsninger til at automatisere og elektrificere containertransporterne i i blandt andet havnen Jebel Ali Port.

Det oplyser Einride i en pressemeddelelse. 

Einrides løsninger inkluderer eldrevne tunge køretøjer, autonome pilotprojekter og operativsystemet Einride Saga, og implementeringen i DP Worlds havneterminaler vil begynde i slutningen af året.

Partnerskabet involverer 100 eldrevne lastbiler, og initiativet at føre til en årlig reduktion af kuldioxidækvivalenter på 14.600 ton.

- Ved at elektrificere containertransporter ved Jebel Ali Port stræber vi efter at sætte en ny standard for bæredygtig fragt og væsentligt reducere CO2-udledningerne. Dette partnerskab viser effektiviteten af at forene visionære ideer med handling og baner vejen for en mere modstandsdygtig fremtid, udtaler Robert Falck, CEO og grundlægger af Einride.

Tidligere på året indgik Einride et samarbejde med slikgiganten Mars om 300 eldrevne lastbiler med Saga-systemet og opladningsinfrastruktur i Europa.

I Nordamerika åbnede Einride i slutningen af marts den største opladningsstation til tunge køretøjer, hvilket omfatter 65 ladestationer og en kapacitet til at oplade op til 200 køretøjer om dagen.

Byggeriet af fremtidige stationer langs USA's vest- og østkyst vil påbegyndes senere på året.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.61