23948sdkhjf

Dansk-russisk ildsjæl modtager Prins Henriks Æresmedalje

Den 4. december overrakte ambassadør i Moskva, Thomas Winkler, Eksportforeningens Diplom og HKH Prins Henriks Æresmedalje til Erik Konggaard-Andersen, direktør for Viking Life-Saving Equipments afdeling i Rusland. Han fik blandt andet medaljen, fordi han skaber vækst for virksomheden i Rusland på trods af landets økonomiske udfordringer.

Erik Konggaard-Andersen har arbejdet i Rusland i mere end 27 år, og i 2006 etablerede han Viking Life-Saving Equipments kontor i Rusland.

”Erik Konggaard-Andersen har opbygget et stort kundenetværk i Rusland og CIS-landene. Han driver et meget velfungerende og effektivt kontor i Rusland for Viking Life-Saving Equipment,” udtaler generalkonsulatet i Sankt Petersborg, som har indstillet Erik Konggaard-Andersen til hædersprisen.

Viking Life-Saving Equipment er for alvor kommet på det russiske landkort, og virksomheden har firedoblet omsætningen i Rusland siden 2005, hvor Erik Konggaard-Andersen blev ansat.
 
Kilde: Viking Life-Saving Equipment
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094