23948sdkhjf

Dagbog fra Canada: I gang med bachelorprojektet

Eske Kjeldal og Ronni Rasmussen er i gang med at skrive opgave i Montreal.
Vi har gennem Mikkel fået kontakt til en ingeniør studerende på Mc Gill universitet, et af byens lokale universiteter. Han gav os en rundvisning på universitet (”campus”), hjalp os med at blive oprettet på biblioteket og præsenterede os for en af hans professorer, der fandt vores rejse og projekter så spændende, at vi fik aftalt et møde med professor Jeff Bergthorson som gav svar på nogle af de spørgsmål der er dukket op indtil videre.

Vi er på nuværende tidspunkt begge godt i gang med at skrive. De første par uger gik med intens research for at finde kød til opgaven. Vi har været i kontakt med skolen, vores projekter er godkendt, og retningen er indtil videre fastsat. Ronni har gennem sin research fået stor appetit på at blive klogere inden for det kemiske i forskellige brændstoffer, mens min motivation ligger i at danne mig et bedre overblik over både miljøregler lokale som internationale, samt hvordan disse kan imødekommes.

Begge emner er meget relevante for maskinmestre, der ønsker at gå den maritime retning og er med til at give os en større forståelse for den samlede industri. Emnerne er berørt meget lidt på maskinmesterskolen, og det føles på flere måder som at starte lidt forfra. Mikkel giver god support  - både i form af netværk men også en del læsestof som sparer os for mange timers research. 
 
 
Solen er kommet over Montreal, og sneen er ved at være smeltet. Vi nyder dagene i temperaturer på op mod 20 grader.
Vi arbejder sideløbende med Scandic Diesel,  stadig hos HUNT på daglig basis, hvor vi er rykket fra pretrip af containere til værkstedet, hvor vi er en del af service teamet. 
Her har vi fået flere selvstændige projekter, bl.a. har vi varetaget fuld service af en containerløfter, der havde fået bøjet en sidevejs cylinder. Da den alligevel var ude af service, brugte vi nogle dage på generel vedligehold – skift af motorolie, gearolie, vand, hydraulikolie og diverse filtre samt udskiftning af et leje ved styrehjulet, hvor vi måtte ud med den store donkraft, for at rykke hjul og styrecylinder af. Igen en lærerig proces der gav de studerende, lidt hård hud på fingrene.

I Montreal har vi som skrevet i tidligere op date et stærk dansk netværk, hvor flere danske klubber mødes på tværs i et aldersspænd fra 20 til 80+  år, som anvender modersmålet til diverse røverhistorier. Vi har siden sidst haft to hyggelige møder, hvor der er blevet serveret smørrebrød, snaps og danske faxe øl. Smørrebrødet bliver lavet af en dansk kvinde, som tidligere er uddannet konditor, nu bosat i Montreal,. Hos hende bliver alt inkl. rugbrødet lavet fra bunden, inden det bliver toppet godt op med alt tænkeligt pålæg.

Lørdag den 17. marts var det Sct. Patricks Day, hvilket er en stor fest i Montreal. Så stor at kun Boston og New York i USA gør mere ud af det.  Da vi ser det som vores pligt at integrere os med de lokale, deltog vi selvfølgelig i festen med maner. Ronni tog med Thomas (en god ven) til en fodboldkamp på det gamle olympiske stadion, hvor hjemmeholdet Montreal Impacts spillede deres første hjemmekamp, efter de har kvalificeret sig til Major League Soccer, som er den canadiske pendant til vores superliga.
Jeg tog sammen med Martin (en anden god ven) hjem til en lokal kammerat Christopher, hvor vi brugte dagen i haven med brunch, inden alle mødtes i byen om aftenen.

Som afsluttende bemærkning kom en gammel sømand til byen i onsdags.  Vores studie kammerat Søren Lynggård var om bord på tankskibet Torm Lilly, som lagde til kaj ved Montreal i onsdags. Vi viste ham byen, kiggede på butikker og hørte historier fra de syv verdens have. Om aftenen var vi nede og se skibet – Søren gav rundvisning i motorrummet, hvorefter skibets danske høker serverede dansk rugbrød med leverpostej og sild.

Vi har i skrivende stund ca. 1 måned tilbage i Canada. 
Tiden flyver vi bliver stadig lidt klogere hver dag, samtidig med vi gør vores bedste for at nyde tiden herovre. Solen skinner, huset har lige fået en forårsrengøring og Mikkel kone Lonnie, har givet os hjemmebagt rugbrød. 

Life is good in Montreal

Venlig hilsen
Eske og Ronni
 
Læs også:
Dagbog fra Canada: Den første tid i Montreal 
Dagbog fra Canada: Snowboarding og skibsbesøg 

 
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079