Den amerikanske præsident Donald Trump og Kinas leder Xi Jinping er blevet enige om at udskyde deres gensidige havnegebyrer med et år.
Det skriver Financial Times på baggrund af oplysninger fra det kinesiske handelsministerium, som oplyser, at USA har accepteret at suspendere de nyligt indførte havneafgifter for Kinas maritime, logistik- og skibsbygningsindustrier. Samtidig vil Beijing suspendere sine modgebyrer rettet mod skibe med tilknytning til USA.