Det var angiveligt en konstruktionsfejl fra Lindøværftets side, der gjorde, at Emma Mærsk 1. februar sejlede ind i alvorlige problemer, da det entrede Suez Kanalen.
Det oplyser Frants Sommer Reuss, Fleet Group Manager i Technical Vessel Operation hos Maersk Line, over for Søfart.
”Det, vi kan konstatere, er, at sensorsystemerne (vandstandsalarmen) virkede, da selve skaden var sket, og at de vandtætte skotter i propellerakseltunnelen også fungerede. Det, der så forårsagede den enorme vandindtrængning i selve maskinrummet, var, at vandet fandt vej via hullerne omkring de massive kabelsammenføringer, der løber i tunnelen. Og det kan desværre kun tilskrives en konstruktionsfejl i forhold til de oprindelige specifikationer,” siger Frants Sommer Reuss.
Han er en mand, der ved, hvad han snakker om, når man taler om Emma Mærsk. Han har medvirket både ved designfase, konstruktion og driften og kender som sådan E-klassen ud og ind.
Fokus på reparationen
”Vi hverken kan eller vil gå ind i ansvars- eller fejlbedømninger ud over denne konstatering lige nu,” bedyrer både han og Ole Graa Jakobsen.
”Den proces kører, som den skal, efter regelret kutyme, så det, vi fra starten har fokuseret på, har været at få skaden gjort god igen, så at sige. Og at få Emma Mærsk ud at sejle igen hurtigst muligt.”
Konstruktionsfejlen var ikke den direkte årsag til, at man få timer efter ulykken kunne konstatere en vandstand på hen ved 15-16 meter i maskinrummet. Men den var afgørende for, at vandet kunne trænge ind fra den opståede lækage ved forreste agterthruster til skibets hjerte.
Kabelsammenføringer
”Det, vi i dag kan konstatere – halvanden måned efter selve ulykken – er, at vandet trængte ind i maskinrummet via hullerne omkring kabelsammenføringerne, hvilket alt andet lige ikke burde kunne ske,” fortæller Frants Sommer Reuss til Søfart.
Han er sammen med Head of Technical Operations i Maersk Line, Ole Graa Jakobsen, ansvarlig for at reetablere Emma Mærsk og få hende tilbage i vigør på havene. De to mænd har, siden telefonen ringede første gang hin fredag aften 1. februar, haft så rigeligt at se til. De er endelig ved at have et klart overblik over ulykken, operationen derfra og modus operandi fremover.
Opdagelsesrejse forestår
”Hvad vi endnu har tilbage at fastslå omkring ulykken, er, hvad der forårsagede den oprindelige vandindtrængen omkring skibets forreste agterthruster,” fortæller Frants Sommer Reuss.
”Og det er en opdagelsesrejse, vi sammen med leverandøren Rolls Royce Marine (KaMeWa-thrustere), Havarikommissionen og andre aktører lige nu er i gang med at fokusere på. Men også en, hvor det er for tidligt at sige noget konkret om, hvad der egentlig skete,” supplerer han.
Det oplyser Frants Sommer Reuss, Fleet Group Manager i Technical Vessel Operation hos Maersk Line, over for Søfart.
”Det, vi kan konstatere, er, at sensorsystemerne (vandstandsalarmen) virkede, da selve skaden var sket, og at de vandtætte skotter i propellerakseltunnelen også fungerede. Det, der så forårsagede den enorme vandindtrængning i selve maskinrummet, var, at vandet fandt vej via hullerne omkring de massive kabelsammenføringer, der løber i tunnelen. Og det kan desværre kun tilskrives en konstruktionsfejl i forhold til de oprindelige specifikationer,” siger Frants Sommer Reuss.
Han er en mand, der ved, hvad han snakker om, når man taler om Emma Mærsk. Han har medvirket både ved designfase, konstruktion og driften og kender som sådan E-klassen ud og ind.
Fokus på reparationen
”Vi hverken kan eller vil gå ind i ansvars- eller fejlbedømninger ud over denne konstatering lige nu,” bedyrer både han og Ole Graa Jakobsen.
”Den proces kører, som den skal, efter regelret kutyme, så det, vi fra starten har fokuseret på, har været at få skaden gjort god igen, så at sige. Og at få Emma Mærsk ud at sejle igen hurtigst muligt.”
Konstruktionsfejlen var ikke den direkte årsag til, at man få timer efter ulykken kunne konstatere en vandstand på hen ved 15-16 meter i maskinrummet. Men den var afgørende for, at vandet kunne trænge ind fra den opståede lækage ved forreste agterthruster til skibets hjerte.
Kabelsammenføringer
”Det, vi i dag kan konstatere – halvanden måned efter selve ulykken – er, at vandet trængte ind i maskinrummet via hullerne omkring kabelsammenføringerne, hvilket alt andet lige ikke burde kunne ske,” fortæller Frants Sommer Reuss til Søfart.
Han er sammen med Head of Technical Operations i Maersk Line, Ole Graa Jakobsen, ansvarlig for at reetablere Emma Mærsk og få hende tilbage i vigør på havene. De to mænd har, siden telefonen ringede første gang hin fredag aften 1. februar, haft så rigeligt at se til. De er endelig ved at have et klart overblik over ulykken, operationen derfra og modus operandi fremover.
Opdagelsesrejse forestår
”Hvad vi endnu har tilbage at fastslå omkring ulykken, er, hvad der forårsagede den oprindelige vandindtrængen omkring skibets forreste agterthruster,” fortæller Frants Sommer Reuss.
”Og det er en opdagelsesrejse, vi sammen med leverandøren Rolls Royce Marine (KaMeWa-thrustere), Havarikommissionen og andre aktører lige nu er i gang med at fokusere på. Men også en, hvor det er for tidligt at sige noget konkret om, hvad der egentlig skete,” supplerer han.
BREAKING