Færgefarten har aldrig stået med større udfordringer, end den gør nu.
Påstanden kommer fra Carsten Kruse, der i det nye år tiltræder som trafikdirektør i Samsø Kommune.
Han har siddet i jobbet før, så han må jo vide, hvad han taler om.
Den grønne omstilling buldrer ind over dansk færgefart med afgifter og stigende dieselpriser, og selvom moderne grønne teknologier snart er en hyldevare, er det altafgørende spørgsmål: Hvordan skal det finansieres?