Esbjerg Havns store succes i de seneste år på både olie og gas-, men i særdeleshed også i forhold til vind-offshoreindustrien, giver et rigtigt godt miljø at arbejde med skibsreparationer i, forklarer Kjeld Vogt, adm. direktør i Granly-gruppen, der bl.a. ejer Esbjerg Shipyard og skibsmotor-servicevirksomheden Granly Diesel på havnen i Esbjerg.
”Helt indtil sommerferien må jeg sige, at det ser godt ud. Også årets første måneder, der ellers plejer at være mere afdæmpede, har været travle i år. Der er ingen tvivl om, at vi oplever en stigende efterspørgsel i takt med Esbjerg Havns succes. Vores kunder er nu i stigende grad de mange skibe, som kommer til Esbjerg i forbindelse med vind og offshore,” siger Kjeld Vogt.
Esbjerg Shipyard har i øjeblikket 65 egne medarbejdere samt 10 indhyrerede mand fuld beskæftiget, foreløbigt frem til sommerferien. Samtidigt har Granly-gruppen en stor fordel ved, at virksomheden beskæftiger sig med andre smederelaterede opgaver end bare skibsreparation og motorservice. Bl.a. i selskabet Granly Steel, der er med til at give en større fleksibilitet og bedre udnyttelse af medarbejderressourcerne hen over året.
Effekten af at ligge det rigtige sted gør sig også gældende på Grenaa Skibsværft. Her ser daglig leder Kenny Mathiessen nedgangen af fiskekuttere på værftet så rigeligt opvejet af nye segmenter af mindre fartøjer relateret til opførelsen af Anholt Havmøllepark. Et projekt, som har givet et stort boost til Grenaa Havn, der har rollen som base- og udskibningshavn.
”Det er ikke kun havmølleparken, der har givet os en pæn fremgang i de seneste år, men den har da klart bidraget til det. Bl.a. med helt nye kunder, vi ikke tidligere har haft en relation til. Når det så er sagt, er vi også opmærksomme på, at det høje aktivitetsniveau på havnen i Grenaa jo ikke fortsætter i al fremtid, så vi har også sørget for ikke at svigte vores gamle kunder midt i travlheden,” siger Kenny Mathiessen.
Lokale udfordringer
For de mindre reparationsværfter, som i større grad orienterer sig lokalt og regionalt, har udviklingen i områdets og regionens maritime erhverv altså tilsyneladende stor betydning for ordretilgangen. Det gør sig også gældende i Hvide Sande, dog med omvendt negativt fortegn.
Hvide Sande Skibs- og Baadebyggeri er historisk set opstået midt i en af landets vigtigste erhvervsfiskeriklynger langs den jyske vestkyst. Meget har dog ændret sig i Hvide Sande i de seneste årtier i forhold til de mindre og mellemstore erhvervsfiskerifartøjer, som tidligere har fyldt meget på regionens reparationsværfter.
”Vi mærker tydeligt, at fiskeriet er presset økonomisk af høje brændstofpriser og lave afregninger på fangsten. Det betyder, at de kun får lavet det allermest nødvendige. Generelt kan man sige, at vores reparationsafdeling stort set kun er beskæftiget med småopgaver, der kommer dryssende. De store planlagte gennemgribende opgaver ser vi ikke meget til, heller ikke fra de gamle træskibe,” siger produktionschef for Hvide Sande Skibs- og Baadebyggeris reparationsafdeling Kaare Madsen.
Værftet er i lighed med J. Ring-Andersens Skibsværft i Svendborg bl.a. specialiseret i de traditionelle håndværk med vedligeholdelse af gamle træsejlskibe. Men ifølge Kaare Madsen er investeringsviljen og evnen omkring de gamle bevaringsværdige skibe meget påvirket af de økonomiske konjunkturer generelt, hvorfor værftet er dobbelt ramt.
Hvide Sande Skibs- og Baadebyggeri er dog et af de værfter, der også er aktive med nybygninger. Særligt bygningen af mindre kommunale færger og crewbåde til havmølleparker, og anden smederelateret produktion, sikrer en kontinuerlig masse af opgaver, så værftet kan holde på sin faste stab af medarbejdere.
Hverken Hvide Sande Skibs- og Baadebyggeri eller kollegaen i Hvide Sande Vestværftet, som i højere grad end Hvide Sande Skibs- og Baadebyggeri er fokuseret på nybygning til fiskerierhvervet, ligger altså optimalt i forhold til at tiltrække opgaver fra den ikke-fiskerirelaterede småskibsfart, der er mere centreret til de østlige farvande.
Hos HRS A/S, der driver værftet i Korsør, sammen med en række andre aktiviteter inden for jern- og metalområdet, ser koordinator for værftsaktiviteterne i HRS-gruppen, Tom Nielsen, med en vis skepsis på fremtiden i forhold til udviklingen inden for det maritime område lokalt.
”Samlet set fylder skibsreparationer ikke så meget hos os, men vores fremtid inden for området er nok meget forbundet med, om vi fortsat har en flådestation her i Korsør,” siger han med hentydning til den politiske usikkerhed, der i øjeblikket er skabt omkring Flådestation Korsørs fremtid i forbindelse med store bebudede offentlige nedskæringer.
Tom Nielsen forklarer, at flådestationen typisk giver værftet i Korsør fem-seks årlige opgaver. Både på beddingen og med reparationsopgaver om bord på skibene inde på flådestationen.
”Helt indtil sommerferien må jeg sige, at det ser godt ud. Også årets første måneder, der ellers plejer at være mere afdæmpede, har været travle i år. Der er ingen tvivl om, at vi oplever en stigende efterspørgsel i takt med Esbjerg Havns succes. Vores kunder er nu i stigende grad de mange skibe, som kommer til Esbjerg i forbindelse med vind og offshore,” siger Kjeld Vogt.
Esbjerg Shipyard har i øjeblikket 65 egne medarbejdere samt 10 indhyrerede mand fuld beskæftiget, foreløbigt frem til sommerferien. Samtidigt har Granly-gruppen en stor fordel ved, at virksomheden beskæftiger sig med andre smederelaterede opgaver end bare skibsreparation og motorservice. Bl.a. i selskabet Granly Steel, der er med til at give en større fleksibilitet og bedre udnyttelse af medarbejderressourcerne hen over året.
Effekten af at ligge det rigtige sted gør sig også gældende på Grenaa Skibsværft. Her ser daglig leder Kenny Mathiessen nedgangen af fiskekuttere på værftet så rigeligt opvejet af nye segmenter af mindre fartøjer relateret til opførelsen af Anholt Havmøllepark. Et projekt, som har givet et stort boost til Grenaa Havn, der har rollen som base- og udskibningshavn.
”Det er ikke kun havmølleparken, der har givet os en pæn fremgang i de seneste år, men den har da klart bidraget til det. Bl.a. med helt nye kunder, vi ikke tidligere har haft en relation til. Når det så er sagt, er vi også opmærksomme på, at det høje aktivitetsniveau på havnen i Grenaa jo ikke fortsætter i al fremtid, så vi har også sørget for ikke at svigte vores gamle kunder midt i travlheden,” siger Kenny Mathiessen.
Lokale udfordringer
For de mindre reparationsværfter, som i større grad orienterer sig lokalt og regionalt, har udviklingen i områdets og regionens maritime erhverv altså tilsyneladende stor betydning for ordretilgangen. Det gør sig også gældende i Hvide Sande, dog med omvendt negativt fortegn.
Hvide Sande Skibs- og Baadebyggeri er historisk set opstået midt i en af landets vigtigste erhvervsfiskeriklynger langs den jyske vestkyst. Meget har dog ændret sig i Hvide Sande i de seneste årtier i forhold til de mindre og mellemstore erhvervsfiskerifartøjer, som tidligere har fyldt meget på regionens reparationsværfter.
”Vi mærker tydeligt, at fiskeriet er presset økonomisk af høje brændstofpriser og lave afregninger på fangsten. Det betyder, at de kun får lavet det allermest nødvendige. Generelt kan man sige, at vores reparationsafdeling stort set kun er beskæftiget med småopgaver, der kommer dryssende. De store planlagte gennemgribende opgaver ser vi ikke meget til, heller ikke fra de gamle træskibe,” siger produktionschef for Hvide Sande Skibs- og Baadebyggeris reparationsafdeling Kaare Madsen.
Værftet er i lighed med J. Ring-Andersens Skibsværft i Svendborg bl.a. specialiseret i de traditionelle håndværk med vedligeholdelse af gamle træsejlskibe. Men ifølge Kaare Madsen er investeringsviljen og evnen omkring de gamle bevaringsværdige skibe meget påvirket af de økonomiske konjunkturer generelt, hvorfor værftet er dobbelt ramt.
Hvide Sande Skibs- og Baadebyggeri er dog et af de værfter, der også er aktive med nybygninger. Særligt bygningen af mindre kommunale færger og crewbåde til havmølleparker, og anden smederelateret produktion, sikrer en kontinuerlig masse af opgaver, så værftet kan holde på sin faste stab af medarbejdere.
Hverken Hvide Sande Skibs- og Baadebyggeri eller kollegaen i Hvide Sande Vestværftet, som i højere grad end Hvide Sande Skibs- og Baadebyggeri er fokuseret på nybygning til fiskerierhvervet, ligger altså optimalt i forhold til at tiltrække opgaver fra den ikke-fiskerirelaterede småskibsfart, der er mere centreret til de østlige farvande.
Hos HRS A/S, der driver værftet i Korsør, sammen med en række andre aktiviteter inden for jern- og metalområdet, ser koordinator for værftsaktiviteterne i HRS-gruppen, Tom Nielsen, med en vis skepsis på fremtiden i forhold til udviklingen inden for det maritime område lokalt.
”Samlet set fylder skibsreparationer ikke så meget hos os, men vores fremtid inden for området er nok meget forbundet med, om vi fortsat har en flådestation her i Korsør,” siger han med hentydning til den politiske usikkerhed, der i øjeblikket er skabt omkring Flådestation Korsørs fremtid i forbindelse med store bebudede offentlige nedskæringer.
Tom Nielsen forklarer, at flådestationen typisk giver værftet i Korsør fem-seks årlige opgaver. Både på beddingen og med reparationsopgaver om bord på skibene inde på flådestationen.
BREAKING