Vestergaard Marine Service har udvidet sine norske interesser med købet af virksomheden Giske Servicebase AS, der ligger på øen Giske tæt ved Ålesund. Og det er lige i hjertet af såvel en stor del af den norske fiskeindustri som en stor del af de norske offshorerederier. Og et sted, hvor det betyder meget, at man har norske relationer, hvis man vil handle med nordmænd, siger Morten Vestergaard til Søfart.
”Det er jo ingen stor hemmelighed, at nordmænd godt kan lide at handle med nordmænd, og det gælder da ikke mindst i det pågældende område. Og for os handler det om, at vi gerne vil være til stede i området, så samarbejdet med Giske Servicebase er en platform for begge parter, idet vi kan tilbyde assistance med vores tekniske kompetencer,” forklarer adm. direktør Morten Vestergaard fra Vestergaard Marine Group.
Morten Vestergaard satser på, at selskabet på den lidt kortere bane vil kunne sende op til en snes mand til Giske på opgaver ud fra hovedkvarteret i Frederikshavn, mens der på den længere bane nok skal satses mere på lokale kræfter – med mulighed for hurtig understøtning fra Frederikshavn, når behovet opstår.
Fokus på både fiskeri og offshore
I første ombæring er det ikke mindst fiskerimarkedet, konstellationen går efter. Den branche har p.t. fornuftige tider i det norske, og hvad den tekniske side af sagen angår, så er moderne trawlere eller endda mindre fartøjer absolut ikke teknisk tilbagestående i forhold til andre skibstyper. Nærmest tværtimod, som Morten Vestergaard pointerer det.
”Skibsfart er jo i det hele taget voldsomt specialiseret i dag, så for virksomheder som os er det slet og ret et skib, vi går om bord på for at udføre vores opgaver. Uanset om det er en kemikalietanker, en højsøtrawler eller en offshoreenhed. Service og reparation af motorer, gear og propellere, eller hvad opgaven nu går ud på, kræver, uanset hvad skibet laver til dagligt, at man kan levere varen.
Selv om det umiddelbare fokus nok vil være på fiskeriet, så lægger Morten Vestergaard ikke skjul på, at samarbejdet også har fokus på offshorekunderne. Netop i Ålesund-området holder en hel del af de norske offshorerederier til, selv om deres enheder typisk arbejder på olie- og gasfelterne ud af Bergen eller Stavanger – eller langt nordpå.
Foden indenfor
”Lige nu er offshoremarkedet jo noget underdrejet på grund af de lave oliepriser, og det betyder, at der ageres lidt anderledes i forbindelse med delegeringen af opgaver. På den ene side kan de ansvarshavende hos rederierne i den situation typisk godt lide at vælge ”det sikre” for dem selv og gå direkte til leverandøren af et produkt for en serviceopgave – med reference til bl.a. garantier og forsikringer etc.,” pointerer Morten Vestergaard.
”Omvendt kan rederierne så også begynde at se lidt på tidsfaktorer og priser, og her er det så, at vi gerne vil i spil som alternativer. Men det kræver altså først og fremmest, at vi har fundet øre hos rederierne, og det er så en af de opgaver, vores norske samarbejdspartner kan være med til at bane vejen for. Simpelthen ved at få foden indenfor i det lukkede selskab som lokal mand. Nærmere bestemt Giske Servicebases daglige leder, Svein Aasemyr, der selv etablerede virksomheden i 2012.”
Vestergaard Marine Group har ud over den nye base i Norge også eget søsterselskab deroppe i skikkelse af VMS SafePort i Mongstad. I det danske har Vestergaard tre datterselskaber, VMS Turbo, handelsselskabet DT-Interlink samt VMS Technology. Endelig er Vestergaard efterhånden vel forankret i Brasilien, hvor man har opgraderet VMS do Brasil fra ad hoc-opgaver til nu at have fast ansat projektleder og med ankomst af en adm. direktør fra 1. maj.