23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Søfart
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Medie afslører den "hemmelige" kunde til Navigator Gas' to nye ammoniakskibe

Kunden til en fem-årig kontrakt Navigator Amon Shippings to af dette års kun tre  bestilte ammoniakskibe er norsk

Yara Clean Ammonia er kunden til de to nye ammoniakdrevne ammoniaktankskibe, som Navigator Gas og Amon Maritime bestilte i juli via joint venturet Navigator Amon Shipping.

Det skriver Tradewinds.

Yara Clean Ammonia er en enhed under Yara International, som er verdens største ammoniakdistributør. Selskabet driver et globalt netværk med 15 skibe og 18 terminaler og arbejder med lavemissions-ammoniak til skibsfart, energi og industri

De to nybygninger, som Navigator Gas og Amon Maritime vil eje 80/20 får isklasse, dual-fuel-ammoniakmotorer, som kan sejle på både  ammoniak og LPG. De ventes leveret fra kinesiske CIMC Sinopacific Offshore & Engineering i juni og oktober 2028.

Norsk ammoniak-pionér 

Amon Maritimes adm. direktør André Risholm fremhæver, at aftalen flugter med Amon Maritimes langsigtede vision om at gøre ammoniak til et fuldskalabrændstof i kommerciel drift. 

Det norske selskab har siden starten i 2019 haft et entydigt fokus på ammoniak som skibsbrændstof og har tidligere udviklet projekter på ammoniakdrevne offshorefartøjer, bulkskibe og bunkerløsninger. 

Med samarbejdet med Navigator Gas har Amon Maritime ifølge direktøren fået det gennembrud, der placerer selskabet som et egentligt rederi med ammoniakskibe i ordrebogen. 

25 ammoniakskibe  i 2024 

Ammoniak er stadig et nichebrændstof i den globale ordrebog. 

Ifølge DNV’s Alternative Fuels Insight blev der i første halvår af 2025 kun bestilt tre større ammoniakdrevne skibe – ud af 151 skibe til alternative brændstoffer, hvor LNG fortsat dominerer.

Ifølge Clarksons’ Green Technology Tracker blev der i 2024 bestilt nye skibe svarende til omkring 49 mio. dwt. Heraf er ca. 50 pct. skibe, som enten straks vil kunne sejle på alternative brændstoffer, er som er forberedt til det med ekstra modifikationer.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.063