23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Søfart
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Danske ingeniører scorer anden ordre på to takt-ammoniak maskineri

Everllence leverer dual-fuel ME-LGIA motorer til ny generation af auto carriers

Höegh Autoliners har som første aktør i bilskibssegmentet afgivet ordre på ammoniakdrevne to-taktsmotorer fra Everllence. 

De fire motorer af typen 7S60ME-LGIA skal installeres i rederiets nye Aurora-klasse skibe og markerer et væsentligt skridt mod emissionsfri skibsfart.

Det skriver Everllence i en pressemeddelelse.

Der er tale om den blot anden ordre på to takt-motorer med dual fuel-ammoniakmaskineri fra Everllence. Den første ordre gik til rederiet Eastern Pacific Shipping, der driver en flåde af ammoniak-tankere.  

To takt-motorer med ammoniak som drivmiddel er endnu ikke en del af den dansk/tyske virksomheds officielle motorprogram. Men det menes at være tæt på for ammoniakmotorprogrammet, der har været under intensive testforløb siden 2023. 

Motorerne bygges af HD Hyundai Heavy Industries i Sydkorea og skibene skal leveres fra et endnu ikke navngivet asiatisk værft, hvor de indgår i opførelsen af fire skibe i segmentet Pure Car and Truck Carriers (PCTC) med kapacitet til 9.100 CEU (Car Equivalent Units). 

Everllences ME-LGIA (Liquid Gas Injection Ammonia) anvender dieselprincippet og integrerer en brændstofindsprøjtningsløsning med forseglingsteknologi inspireret af eksisterende dual-fuel designs. 

Motorerne er udviklet med fokus på sikkerhed og afbrændingsegenskaber tilpasset ammoniaks særlige risikoprofil.

- Vi har nu kørt vores to-takts ammoniaktestmotor siden 2023 og kan bekræfte, at ME-LGIA'ens forbrænding er lige der,  hvor vi ønsker det, udtaler Christian Ludwig, Head of Two-Stroke Sales and Promotion, til Everllence.

Höeghs Aurora-klasse er de første bilskibe, der modtager både “ammonia-ready” og “methanol-ready” notationer fra DNV. 

Skibene forventes at operere på nul-emissionsdrift fra 2027. Everllence planlægger i løbet af 2026 at have demonstrationsprojekter på vandet med motorer i flere cylinderboringer, herunder G50, S60 og G80, forud for en kommerciel markedsintroduktion.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.062