23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Søfart
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

ADP er rykket et skridt nærmere landstrøm til containertrafikken

Anlægget ventes i drift i 2027 to år før kravet fra EU bliver rullet ud

ADP er nu klar til at sende opgaven med etablering af et nyt landstrømsanlæg på Fredericia Havn i udbud. 

Anlægget på Fredericia Havn skal sikre, at havnen kan tilbyde landstrøm til containerskibe allerede i 2027 – to år før det bliver et krav fra EU.

Det fremgår af en pressemeddelelse.

Men hvor andre danske havne i første omgang har satset på landstrøm til krydstogttrafikken, bliver ADP's anlæg målrettet containerskibe.

Dermed bliver havnen i Fredericia en af de første danske havne, der tilbyder landstrøm til containerskibe. Aarhus er ved at opstille et lignende anlæg, der ventes klar næste år. 

- I 2027 står vi klar med en løsning, der både reducerer emissioner og støj – og samtidig skaber en reel fordel for vores kunder. Landstrøm bliver et EU-krav i 2029, men vi vælger at gå forrest og tilbyde det tidligere, siger Rune D. Rasmussen, CEO i ADP.

- Det er en klar konkurrencefordel, og da det har været tænkt ind i havneudvidelsen fra begyndelsen, er det derfor også realistisk at etablere anlægget før kravet træder i kraft.

Fakta: Landstrøm på Fredericia Havn

Fakta om projektet:

  • ADP modtager 15,3 millioner kroner i EU-støtte via CEF (Connecting Europe Facility) til etablering af landstrømsanlæg til containerskibe
  • Udbuddet igangsættes nu. Etableringen forventes påbegyndt i 2026 og afsluttet ved udgangen af 2027
  • Anlægget får kapacitet til at forsyne to containerskibe samtidig

Kilde: ADP

Millionstøtte

Projektet har fået 15,3 millioner kroner i støtte fra EU’s CEF-program (Connecting Europe Facility). Anlægget får kapacitet til at forsyne to containerskibe samtidig, mens de ligger til kaj i Fredericia.

I Aarhus bliver opkoblingen også i første omgang til to fartøjer, der senere kan udvides til fire. 

Med landstrøm på Fredericia Havn kan containerskibe slukke deres dieselgeneratorer og i stedet trække strøm fra elnettet – forudsat at skibene er ombygget til at kunne modtage landstrøm. Det reducerer både CO₂-udledning, NOx, partikler og støj, mens skibene ligger ved kaj.

Fakta: CEF-midler

EU’s infrastrukturfond Connecting Europe Facility (CEF) støtter anlæg af infrastrukturprojekter på det transeuropæiske transportnet (TEN-T) for både at styrke det indre marked i Europa og understøtte, at de grænseoverskridende transportkorridorer overgår til mere bæredygtige løsninger.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.11|