Dette debatindlæg er forfattet af Johan Moesgaard Andersen, EU-chef i Dansk Metal, og Bo Skovgaard Christensen, næstformand i IDA.
---
Det er rigtigt, når der peges på, at det tager tid og kræver store investeringer at genopbygge dansk skibsbygningskapacitet. Det er viden, vi både deler og anerkender. Danmark har i årevis været alt for lemfældige, for vi har desværre ikke understøttet vores kompetencer og faciliteter på det maritime område i tilstrækkelig grad. Men det gør det ikke mindre nødvendigt at komme i gang.
Et bredt politisk flertal har truffet en rigtig beslutning ved at ville genetablere evnen til at bygge nye militære skibe i Danmark. Ikke af nostalgi. Men af nødvendighed.
Danmark og resten af NATO opruster. Efter NATO-topmødet i Haag står det klart, at samtlige medlemslande i stigende grad efterspørger forsvarsmateriel. Når alle NATO-medlemslande opruster, så skal vi ikke regne med en hurtig levering fra udlandet. Hvis vi lægger alle vores æg i kurven hos udenlandske værfter, må vi selvfølgelig vente i køen, før der er ledig kapacitet på de udenlandske værfter.
At vi opgiver og køber alt i udlandet, som nogle politikere og Forsvaret selv foreslår? Det vil i praksis svække vores forsyningssikkerhed, bremse teknologisk udvikling og føre forsvarsmilliarderne ud af landet – uden at vi står stærkere næste gang behovet opstår. Det vil være uansvarligt
Naivt
Samtidig er det naivt at tro, at udenlandsk kapacitet altid vil være stabilt tilgængeligt, hvis konflikterne bryder ud i lys lue. Tænker vi 50 eller 100 år frem i tiden, skal vi stå stærkere i egen ret i stedet for at deponere al magt hos udenlandske forsvarsvirksomheder og deres respektive regeringer.
Det er selvfølgelig ikke gjort med et snuptag. Men netop derfor er det afgørende, at vi allerede nu investerer strategisk i at genskabe kapaciteten i Danmark. Det sker faktisk allerede: Der bliver oprettet flere studiepladser for skibsingeniører og flere steder i landet. Regeringen investerer massivt i erhvervsuddannelserne, herunder faglærte, som bliver helt centrale for at vi igen kan bygge nye forsvarsskibe.
Fra Nordjylland til Esbjerg og langs vores over 8.000 kilometer lange, smukke kystlinje er der regionale maritime styrkepositioner. De er alle klar til at deltage i den store opgave med at genopbygge Danmarks evne til at bygge nye krigsskibe. På Fyn er Syddansk Universitet for eksempel ved at opføre et nyt Center for Large Structure Production, som er ét eksempel på, hvordan man videreudvikler fuldautomatiserede svejseløsninger og skibsproduktion., For realistisk kan vi ikke trylle hundredvis af danske smede, svejsere og ingeniører frem på få år. Det tager tid at uddanne fremtidens kvalificerede arbejdskraft.
Sagt ligeud: Danmark er i fuld gang med at genopbygge skibsbygningsekspertisen.
Det tager tid
Og ja – det vil tage tid, og der er udfordringer. Men hvad er alternativet?
At vi opgiver og køber alt i udlandet, som nogle politikere og Forsvaret selv foreslår? Det vil i praksis svække vores forsyningssikkerhed, bremse teknologisk udvikling og føre forsvarsmilliarderne ud af landet – uden at vi står stærkere næste gang behovet opstår. Det vil være uansvarligt.
Danmark har en maritim historie og teknologiske styrkepositioner, som rækker langt ud over Lindøværftet og Thetis-klassen. Det handler ikke om at genskabe fortiden, men om at skabe fremtidens forsvarsindustri. En industri, hvor sikkerhed, innovation og arbejdspladser går hånd i hånd.
Vi mener, at en moderne flåde skal bygges herhjemme, og vi er stolte af, at det arbejde så småt er sat i gang. Når sommer bliver til efterår, skal politikerne træffe nye beslutninger om konkrete maritime anskaffelser. Her bliver det afgørende, at politikerne står fast og vælger danske løsninger og ikke accepterer status quo.
BREAKING