Hvem skal bygge skibe for milliarder og skabe massevis af nye arbejdspladser? Kapløbet er i fuld gang, og flere byer byder sig til. Det forstår man godt. Foto: Lars Pauli

På havnen i Frederikshavn ligger en stor byggegrund, der ved første øjekast ikke kaster megen opmærksomhed af sig.

Nu har kommunen reserveret grunden til et specifikt formål, der med ét kaster den direkte ind i et hæsblæsende kapløb.

Om at få lov til at bygge store og dyre krigsskibe – og dermed skabe hundredvis af nye arbejdspladser.

Men den idé har andre også fået.

Kajnært areal

Kort fortalt har Frederikshavn Kommune reserveret et kajnært havneareal på 135.000 kvm. Her skal ligge et nyt værft, som kan bygge de nye danske krigsskibe – også kendt som fregatter.

Hvis altså den opgave tilfalder Frederikshavn.

Det har forsvarsminister Troels Lund Povlsen (V) endnu ikke besluttet, men vi nærmer os. Imens gør Frederikshavn klar til byggeriet, der forventes at tage to-tre år og koste op mod 2 milliarder kroner.

Afhængigt af ambitionsniveauet og hvilke typer af skibe, der skal bygges.Baggrunden for de store planer er, at staten i forbindelse med forsvarsforliget har afsat et tocifret milliardbeløb til fremtidens danske flådefartøjer.

Det er guf for en landsdel som Nordjylland.

Vi har værfter, som i årtier har bygget fartøjer til kunder i hele verden.

Det ene er familieejede Orskov Yard i Frederikshavn. Her siger adm. direktør Lars Fischer, at man uanset ambitionsniveauet har ”de kvalifikationer og adgang til den arbejdskraft, der skal til for at løse opgaven.”

Om det er fregatter med langtrækkende missiler eller patruljeskibe, som kan overvåge de arktiske områder.

I Frederikshavn ligger også flådestationen samt det maritime uddannelsescenter Martec.

Og det er ikke det eneste nordjyske trumfkort.

Karstensens er med

I Skagen har Knud Degn Karstensen, direktør og ejer af Karstensens Skibsværft, også sat alle sejl ind og stillet sig i spidsen for et konsortium, der vil udvikle og bygge såkaldte flådestøtteskibe.

Til hurtig levering.

Forsvaret skal bare lægge en bestilling inden sommeren i år, så står det første skib klar til levering i 2027.

Skibene, der bl.a. kan stå for overvågning under havets overflade, dykkeropgaver og minelægning, skal bygges på Karstensens værft i Polen, hvorefter de bliver udrustet i henholdsvis Skagen og Hvide Sande.

Og vil man have arktiske skibe til Grønlands østkyst, missilbåde eller isbrydere, er det heller intet problem.

Store perspektiver

Perspektiverne for Nordjylland er store. Alene et nyt værft på kajen i Frederikshavn vil generere op mod 500 arbejdspladser, er forventningen.

Dertil kommer den afsmittende effekt på en lang række underleverandører i den maritime sektor.

Men vi får ikke milliarderne og de mange nye arbejdspladser foræret.

Tværtimod.

Flere byer rundt om i landet har budt ind på opgaven om at få lov til at bygge skibe til Forsvaret.

For eksempel vil konsortiet Danske Flådeskibe K/S, der har både militære og maritime virksomheder samt pensionsmidler i ryggen, have flådefartøjerne bygget på havnen i Esbjerg.

Også på Fyn byder man sig alvorligt til.

Her vil en alliance bestående af både kommuner, værfter, private virksomheder og øens universitet gøre Odense til det fremtidige knudepunkt for dansk militært skibsbyggeri.

Hård kamp

Kampen er hård. Og man forstår hvorfor.

Over de kommende år skal der bygges 26 mindre skibe til Søværnet samt investeres massivt i store krigsskibe og arktiske patruljeskibe.

Berlingske har på baggrund af delvist klassificerede dokumenter om den kommende flådeplan skrevet, at det kan løbe op i 100 milliarder kroner frem mod 2045 at modernisere og forny flåden.

Aftalen mellem regeringen og forsvarsforligskredsen er, at produktionen ”så vidt muligt” skal ske i Danmark.

Forhåbentligt i Nordjylland, ifølge Per Bach Laursen, formand for Business Region North Denmark.

- Vi er klar, siger han.