23948sdkhjf

Den norske stat skyder 800 millioner i ammoniak- og brint-skibe

Rederier har modtaget støtte til udviklingen af 15 skibe 

Den norske stats klimafondsforvalter Enova har sendt 1,2 mia. norske kr., svarende til 790 mio. danske kr., i retning af en række norske rederier, som forsøger opbygge ammonioak- og hydrogensejlads.

Det rapporterer flere internationale maritime medier. 

Der er tale om seks rederier, som havde søgt om støtte fra fonden: Maris Fiducia, Halten Bulk, Napier og Møre Sjø, som har fået bevillinger til opbygning af brintdrift, og Höegh Autoliners og Amon Maritime, som har modtaget penge til at få ammoniakdrevne skibe på havet.

I alt drejer det sig om 15 skibe; ni tiltængt brintdrift og seks drevet af ammoniak.

- Klimaforandringer i skibsfarten er helt nødvendige, hvis vi skal kunne nå vores klimamål. Der er mange udfordringer forbundet med overgangen, men dagens rekordstore pris er et stort skridt i den rigtige retning. Jeg glæder mig til at se, hvad industrien kan præstere i fremtiden, udtalte Bjelland Eriksen, Norges klima- og miljøminister ifølge Splash247.

Den norske stat har flere gange tidligere valgt at subsidiere de vordende grønne skibsbrændstoffer, hvis udbredelse stadig er på et minimalt niveau.

Ét af målene er at få de meget høje priser på CO2-reducerende brændstoffer længere ned, så de kan konkurrere med de fossiler brændstoffer.

Kommenter artiklen (1)
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078