For nyligt kunne Desmi offentliggøre regnskab for 2023 med en rekordhøj omsætning på lige under 2 mia. kr., og det næstbedste resultat i virksomhedens 190-årige historie.
Den nordjyske pumpeproducent blev i sommeren 2022 overtaget af kapitalfonden One Equity Partners med det løfte, at der skulle en god spand kul under vækstambitionerne. Mere præcist vil Desmi fordoble omsætningen frem mod 2028.