23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Søfart
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Dansk fregat var med til at stoppe Houthi-angreb i Det Røde Hav

Dansk fregat nedskød fire droner i Det Røde Hav natten til lørdag, skriver forsvarsministeren på X

USA siger lørdag, at det sammen med koalitionspartnere har slået et omfattende angreb fra houthibevægelsen tilbage i Det Røde Hav og i Adenbugten.

Den danske fregat "Iver Huitfeldt" nedskød fire droner, oplyser forsvarsminister Troels Lund Poulsen på X. Dronerne var blevet afsendt af fjendtligtsindede styrker fra houthibevægelsen.

- Jeg er glad for, at besætningen på fregatten Iver Huitfeldt er uskadte, og stolt over deres hurtige indsats. Vi fortsætter vores patruljering i sammen med nære allierede, skriver forsvarsministeren.

- Amerikanske marinefartøjer og fly stoppede Houthi-millitsens angreb og nedskød i alt 15 angrebsdroner (kendt som UAV'ere), hedder det i en erklæring fra den amerikanske centralkommando (Centcom) ifølge Reuters.

Angrebene fra Houthi-militsen fandt ifølge oplysningerne sted i tidsrummet 4.00 til 6.30 lørdag morgen.

Dronerne udgjorde ifølge USA en umiddelbar fare for handelsskibe og flådefartøjer fra USA og andre nationer.

USA gennemførte også fredag et selvforsvarsangreb mod Houthi-oprørerne, da det angreb to lastbiler der er fra Yemen, og som støttes af Iran.

/ritzau/

Operation Prosperity Guardian

  • Forsvaret bidrager fra februar 2024 og til midten af april til den internationale flådeoperation Operation Prosperity Guardian i Det Røde Hav og Adenbugten.
  • Det danske bidrag består af fregatten 'Iver Huitfeldt' med en besætning på ca. 175 personer. I bidrager indgår blandt andet en Seahawk-helikopter.
  • Operationen skal beskytte den internationale skibsfart i farvandene, der er en vigtig livsnerve for den internationale handel, mod angreb fra den yemenitiske Houthi-bevægelse. 
  • Houthierne har siden november 2023 og i krigen mellem Israel og Hamas angrebet udført en række angreb og angrebsforsøg mod den civile skibsfart og internationale militære flådefartøjer. 
  • Angrebene har blandt andet bestået af missil- og droneangreb samt kapringer.

Kilde: Forsvaret

BREAKING
{{ article.headline }}
0.125