23948sdkhjf
Log ind eller opret et abonnement for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Søfart
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.
Annonce
Annonce
Del siden
Annonce

Første spadestik til millionbyggeri på MARTEC Kragholmen

Nu begynder udviklingen af fremtidens maritime campus i Frederikshavn. Efter flere års planlægning bliver visionerne for MARTEC Kragholmen nu omsat til virkelighed. Med det første spadestik er en omfattende udvikling og modernisering af campusområdet i Frederikshavn sat i gang. Målet er at skabe moderne og indbydende rammer for fremtidens maritime uddannelser.

Den 10. september 2026 tog MARTECs bestyrelsesformand, Kim Sørensen, det første spadestik på Kragholmen og markerede dermed starten på første etape af udviklingen af området.

Det første spadestik er en stor milepæl for MARTEC. Vi har gennem flere år arbejdet med visionerne for Kragholmen, og det er fantastisk, at planerne nu bliver til virkelighed. Det handler naturligvis om at kunne tilbyde moderne og indbydende faciliteter, men først og fremmest om at skabe et miljø, der giver de bedste rammer for læring, uddannelse og fællesskab. Vores ambition er at skabe et maritimt fyrtårn for Det Blå Danmark, som både kan tiltrække unge til branchen og være med til at fastholde dem på uddannelserne,” siger bestyrelsesformand for MARTEC, Kim Sørensen.

 

En investering i Frederikshavn og Det Blå Danmark
Udviklingen af Kragholmen skal samtidig ses i sammenhæng med Frederikshavns stærke maritime position. Byen og området omkring den rummer havn, værfter, maritime virksomheder og en lang tradition for maritime uddannelser og kompetencer.

Der er stor efterspørgsel efter kvalificeret arbejdskraft i de maritime erhverv, og derfor handler investeringen ikke alene om nye bygninger. Den handler også om at gøre det attraktivt for flere unge at vælge en maritim uddannelse, komme til Frederikshavn og efterfølgende blive en del af det maritime erhvervsliv.

Vi ser MARTEC Kragholmen som en vigtig del af den samlede maritime udvikling i Frederikshavn og Nordjylland. Hvis vi også fremover skal have stærke maritime virksomheder og kunne gribe de muligheder, der kommer inden for blandt andet den grønne omstilling, ny teknologi og de kommende investeringer i den maritime sektor og flåden, skal vi samtidig investere i uddannelse og kompetencer,” siger Pia Ankerstjerne.

Nyt kran- og trailerdæk og moderne værkstedsfaciliteter
Første fase af projektet har særligt fokus på MARTECs praktiske undervisningsfaciliteter.

Der etableres et nyt, moderne kran- og trailerdæk, som skal fungere som et tværfagligt læringslaboratorium. Samtidig gennemgår det eksisterende værksted en omfattende renovering og modernisering.

Projektet omfatter desuden en helt ny projekthal, nye radiofaciliteter, nyt motorværksted samt klasselokaler i direkte sammenhæng med værkstedsområderne. Faciliteterne skal både anvendes til de ordinære uddannelser og til MARTECs kursusaktiviteter.

Byggeriet er en konkret udmøntning af MARTECs ”hands-on”-strategi og understøtter en af grundstenene i MARTECs uddannelser: nærværende og praksisnær undervisning, hvor teori og praktiske færdigheder går hånd i hånd.

Første skridt mod et samlet maritimt campus

Renoveringen og nybyggeriet er første skridt i en større udvikling af MARTEC Kragholmen. Ambitionen at skabe et sammenhængende maritimt campus med moderne undervisnings- og træningsfaciliteter, nye opholdsarealer og nyt skolehjem samt endnu bedre rammer for studieliv og fællesskab.

 

Udviklingen gennemføres i etaper. Det eksisterende værksted forventes færdigrenoveret i december 2026, mens arbejdet med den nye projekthal fortsætter gennem 2027 og forventes afsluttet ultimo juni 2027.

Totalentreprenør på første fase er HP Byg.

MARTEC
Hånbækvej 54
9900 Frederikshavn
Frederikshavn Kommune
Danmark
CVR nummer: DK70771128

Kontaktperson

LV
Lise Vejnø
Marketing- og Kommunikationschef
+45 61674566 lve@martec.dk
Annonce Annonce
BREAKING
{{ article.headline }}
0.125|