23948sdkhjf

Aarhus og Esbjerg skal være værter for amerikansk militæroperation

Aarhus og Esbjerg skal være transithavne for det amerikanske militærs rotation af mandskab og materiel

1200 stk. militært materiel i form af køretøjer, udstyr og soldater. Det er, hvad der i de kommende uger befinder sig på Aarhus Havn, når de to amerikanske skibe, ARC Patriot og ARC Independence lægger til. 

Samtidig skal Esbjerg agere vært for skibet ARC Endurance.

Dermed er det anden gang, at Aarhus skal agere transithavn for det amerikanske militær og første gang, at Aarhus og Esbjerg skal være værter samtidig.

Det militære materiel skal videre til Østeuropa med tog i en planlagt rotation af amerikanske tropper.

Tilbage til Aarhus

At den amerikanske hær vender tilbage til Aarhus Havn er godt nyt ifølge borgmester Jacob Bundsgaard (S).

- Det glæder mig, at den amerikanske hær har været så tilfreds med vores værtsrolle i januar, at man har tillid til, at vi i Aarhus igen kan hjælpe med en helt nødvendig militær operation, siger han i en pressemeddelelse fra Aarhus Kommune.

Omkring 300 soldater fra USA og Storbritannien vil støtte den logistiske operation med cirka halvdelen indkvarteret i Oksbøl og den anden halvdel i en lejr opsat på Aarhus Havn.

Tilbage i januar var det første gang, at det amerikanske militær benyttede Aarhus Havn som transithavn for værtsnationsstøtte. Denne gang bliver der dobbelt så meget materiel at håndtere. 

- Da vi i januar agerede transithavn for det amerikanske militær, var det første gang, vi prøvede kræfter med en opgave af den type. Det gik rigtig godt, og selvom der denne gang kommer noget mere materiel ind, så er vi klar med den nødvendige infrastruktur, og jeg sikker på, at vi ved fælles hjælp også kan løse denne vigtige opgave, siger Thomas Haber Borch, der er CEO hos Aarhus Havn.

God placering ved Østersøen

Værtsnationsstøtte er en vigtig del af de opgaver, alle NATO-lande skal kunne løse. Det går i korte træk ud på, at et værtsland - i dette tilfælde Danmark - kan modtage materiel fra NATO-allierede og hurtigt få det fragtet videre rundt i Europa. 

Værtsnationstøtte har ligget mere eller mindre i dvale siden den kolde krig, men er atter blevet aktuelt efter Ruslands invasion af Ukraine.

- Placeringen ved Østersøen betyder, at Danmark som NATO-land kan bidrage med at flytte materiel frem til der, hvor det gør en forskel, siger Thomas Haber Borch.

Dele af Aarhus Havn vil være lukket af under den militære logistikoperation. Operationen foregår i  samarbejde med Østjyllands Politi, Søværnet, Hjemmeværnet og Forsvaret.

Aarhus Havn - Port of Aarhus på LinkedIn: AARHUS HAVN ENDNU EN GANG VALGT SOM TRANSITHAVN FOR VÆRTSNATIONSSTØTTE TIL…

Kommenter artiklen (3)
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078