23948sdkhjf

Skrotnation vil have bedre styr på skrotningen

Bangladesh er et skridt nærmere en tilslutning til Hong Kong-konventionen, der skal beskytte mennesker og miljø, når skibe skrottes 

Bangladesh er en af verdens førende lande, når det gælder ophugning af udtjente skibe, men hidtil har landet ikke tilsluttet sig den såkaldte Hong Kong-konvention, der skal sikre forsvarlig skrotning af skibe for såvel mennesker som miljø. 

Vigtig for ikrafttrædelse

Men ifølge blandt andet gCaptain har Bangladesh nu meddelt, at landet har til hensigt at tilslutte sig konventionen.

Beslutningen om tilslutning til konventionen kan få afgørende betydning for konventionens endelige ratificering. Det kræver nemlig, at mindst 15 nationer, der tegner sig for skrotning af 40 pct. af den globale kommercielle skibsfart målt i bruttotonnage, tilslutter sig. I øjeblikket har 20 nationer tilsluttet sig konventionen, men de udgør kun 30 pct. af skrotningen. Bangladesh skrottede i 2022 ca. en fjerdedel af de store handelsskibe.

NGO beskylder ophugningsfirma for dårlig sikkerhed

Overvåget af IMO

Meddelelsen om beslutningen vækker glæde i International Chamber of Shipping (ICS).

- Vores branche er international, og genanvendelse af skibe kan kun styres effektivt gennem et globalt system, siger John Stawpert, International Chamber of Shippings seniorchef for miljø og handel til gCaptain.

Mens nogle værfter i Bangladesh overholder Hongkong-konventionens standarder, sikrer Bangladeshs beslutning, at skrotning bliver overvåget af nationale myndigheder og FN's Internationale Søfartsorganisation (IMO).

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078