23948sdkhjf

Dansk havn udsættes løbende for hackerangreb

Stort set hver dag kan Esbjerg Havn konstatere, hvordan hackere forsøger at kompromittere havnens it-systemer

Det danske center for cybersikkerhed gjorde i en ny trusselsvurdering for nyligt opmærksom på, at danske havne og infrastruktur i stigende grad er blevet et mål for hackere og andre, der vil kompromittere it-sikkerheden.

Cybertruslen stigende mod danske havne

Det kan de nikke genkendende til i Esbjerg Havn, der nærmest dagligt kan se, hvordan hackere og andre forsøger at kompromittere havnens it-ystsremer. 

Det fortæller Jyske Vestkysten.

- Putin har været i gang siden 2012, men det er klart, at siden krigen i Ukraine har vi oplevet en stigning i angreb. Når først de angriber kan det være massivt. De kan komme fra Rusland, men trafikken kan være omdirigeret, så de i periode f.eks. kom fra Sudan og senest fra Sydamerika. Så lukker vi ned for IP-numre fra det pågældende land, fortæller økonomidirektør Flemming Aarhus Pedersen til avisen.

Beredskabsplaner

Han oplyser endvidere at havnen har et tæt samarbejde med netop Center for Cybersikkerhed og i øvrigt føler sig godt rustet til at imødegå eventuelle angreb.

- Med de midler vi har, gør vi alt tænkeligt, men vi er også naive, hvis vi tror, at vi kan holde dem ude. Du kan sætte tre-fire låse på indgangen til dit hus, men hvis tyven får alt den tid og alle de ressourcer, han har brug for, så kommer han ind. Hvis Putin sætter det mandskab ind, der skal til, så kommer han også ind, uddyber Flemming Aarhus Pedersen.

Han tilføjer, at havnen har forberedt en beredskabsplan, hvis det skulle lykkes hackere at enten lukke systemerne eller kompromittere dem.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078