23948sdkhjf

Hafnia fokuserer på strategiske skibskøb og tidlig vedligehold af flåden

Flådefornyelsen i Hafnia er i fuld gang, og der bliver købt og solgt flittigt, men det er ikke bare tilfældige indkøb, understreger CEO, Mikael Skov

Rederiet Hafnia, der er noteret på børsen i Oslo, er gennem en større fornyelse af flåden, men administrerende direktør, Mikael Skov, afviser over for Tradewinds, at rederiet blot vil foretage tilfældige skibskøb, og for tiden har fokus på at skille sig af med rederiets ældre skibe.

- Fremadrettet vil vi sælge nogle af de ældre skibe, når vi føler, at værdiansættelsen er rigtig, og det giver mening at sælge frem for at forsøge at beholde dem i længere tid, fortæller han til nyhedsmediet.

Hafnia sælger tankskib, det femte salg i år

Masser af skibskøb

Mikael Skov gør desuden opmærksom på, at Hafnia på det seneste har fornyet flåden betydeligt blandt andet med overtagelsen af Chemical Tankers Inc, købet af LR1-flåden af Scorpio Tankers, samt fire LNG-dual-fuel LR2-nybygninger i joint venture med CSSC Shipping.

Hafnias nye skibe er klar til kommende årtiers brændstoftransition

Tidligere på året solgte Hafnia fem ældre LR1'er og brugte nogle af pengene herfra køb af to 2017-byggede MR-skibe fra Sveriges Rederi AB Gotland og Wisby Tankers.

- Hvis vi skal erhverve skibe, bliver det kun, hvis der er et specifikt behov. Man kommer ikke til at se os gå ud og købe tilfældige skibe hist og her, understreger Mikael Skov og peger på, at der skal være specifikt strategisk rationale for indkøb.

Bedste kvartalsregnskab

Som eksempel peger direktøren på, at det være en god pris, særlige funktioner, der passer ind i Hafnias flåde eller måske et tankskib med en længere levetid forude.

Første kvartal bringer Hafnia tæt på en milliard dollars på 12 måneder

Hafnia afleverede for nylig et kvartalsregnskab, der var det bedste i rederiets historie med et nettoresultatet på 256,5 mio. USD i første kvartal.

Efter Mikael Skovs opfattelse er der for øjeblikket tale om en underinvestering i nye tankskibe, der vil betyde, at tankskibe kommer til at sejle i længere tid og få brug for mere vedligehold, men på den anden side giver situationen gunstige betingelser for et rederi som Hafnia.

Nyt vedligeholdelsesprogram

Med udsigt til længere levetid på rederiet tankere har Hafnia implementeret et vedligeholdelsesprogram, der tager fat allerede i skibets tidlige arbejdsliv.

- Hvis skibene ikke er blevet vedligeholdt ordentligt fra starten, vil det være umuligt at begynde at få dem tilbage til den rigtige standard senere, forklarer han.

Ifølge Tradewinds er de to skibe, som Hafnia har købt af Sveriges Rederi AB Gotland og Wisby Tankers, begge på 49.700 dødvægt. Det drejer sig om ‘Wisby Atlantic’ og ‘Wisby Pacific’ (begge bygget i 2017), der er skibe af IMO II-klassen og tilsammen kostede 85 millioner dollars.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079