23948sdkhjf

Mærsk Supply vil bygge næste-generations havvindsfartøj til europæisk marked

Sammen med GustoMSC vil Mærsk Supply Service bygge næste-generations havvindsfartøj til det europæiske marked

Maersk Supply Service har indgået et samarbejde med GustoMSC om at designe den næste generation af installationsfartøj til havvindprojekter, der er målrettet mod det europæiske marked.

Det nye design vil bygge på samme selskabets eksisterende feeder-løsning til det amerikanske marked, hvor jack-up vindinstallationsfartøjet forbliver på havet, hvor møllerne skal rejses, mens pramme og slæbebåde leverer alt grejet der skal til for at samle vindmølletårnet, nacellen og vingerne. 

Swire Blue Ocean opgraderer til fremtidens offshore-møller

Ifølge Mærsk Supply har dette koncept vist både at reducere omkostningerne ved etablering af havmølleparker og være mere end 30 pct. mere effektivt end konventionelle jack-up fartøjer.

- Europa er et attraktivt marked for havvind, og vi mener, at vores koncept også egner sig til denne region. Da vindinstallationsfartøjet ikke selv sejler ind i havne, kan det fjerne nogle af de flaskehalse, vi i øjeblikket ser i Europa, hvor kun få havne er store nok til at håndtere de voksende vindmøllestørrelser, siger Chief Commercial Officer hos Maersk Supply Service, Jonas Munch Agerskov i en pressemeddelelse.

Han peger desuden på, at den fleksible løsning er mindre afhængig af vejret, hvilket muliggør kontinuerlige installationer året rundt. 

Maersk Supply Service og GustoMSC vil starte den grundlæggende designproces om kort tid og forventer at afslutte den senere i 2023.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.188