23948sdkhjf

Mærsk afslører design af nye zero-emissions containerskibe

For første gang afslører Mærsk, hvordan deres nye zero-emission containerskibe kommer til at se ud

Der er masser af begejstring på A.P. Møller-Mærsks profil på LinkedIn, hvor selskabet i dag kan præsentere, hvordan rederiets nye zero-emission containerskibe kommer til at se ud. 

"Spændende nyhed! Vi er begejstrede for at løfte sløret for designet af vores første grønne brændstofdrevne fartøj. Byggeriet er i gang og bliver snart leveret fra Hyundai Mipo Dockyard," skriver rederiet.

Der er tale om et feederfartøj, der har en dual-fuel-motor og vil være i stand til at sejle på grøn metanol.

- Jeg er meget glad for de fremskridt, vi gør med projektet. Vi har nu gennemført alle vigtige design-relaterede milepæle, og byggeriet skrider frem med fuld fart med forventet levering i løbet af sommeren. Det har været et kæmpe projekt, men det er lykkedes ikke mindst på grund af et godt samarbejde internt i Mærsk og med vores eksterne partnere, siger Ole Graa Jakobsen, chef for Fleet Technology i forbindelse med præsentationen.

Selv om der er tale om et grønt skib, så beholder det stadig den blå Mærsk-farve, men på siden af skibet kommer der til at stå "ALL THE WAY TO ZERO".

- For at kommunikere, at fartøjet er starten på en ny generation af grønne metanolfartøjer, så vi på, hvordan man bedst kommunikerer dette. Vi endte med taglinen "ALL THE WAY TO ZERO" for at bygge videre på vores eksisterende brandplatform og for at fremhæve vores dekarboniseringsbestræbelser, fortæller Brian Borup Senior Brand og Design Manager.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078