23948sdkhjf

Mærsk tester ny automatisk lager-løsning

I en lagerbygning i Californien kravler der der robotter rundt mellem reolerne. A.P. Møller - Mærsk er nemlig i gang med at teste en ny teknologi til at sortere og plukke varer fra reolerne.

Det oplyser virksomheden i en pressemeddelelse.

- Vi vil gerne investerer i at teste ny teknologi, som kan opgraderer vores lagere og gøre dem mere effektive, så vores forsyningskæder bliver endnu mere fleksible, siger Erez Agmoni, som er Mærsks globale innovationschef i virksomhedens hastigt voksende logistikafdeling.

- Med denne løsning bliver vi i stand til at optimere processerne og yde en bedre service til vores kunder i et marked som er under konstant udvikling, tilføjer han.

En klatrende robot

Løsningen er udviklet af robotvirksomheden BionicHIVE, og ifølge pressemeddelelsen er det unikke ved robotten, at den er i stand til at kravle op og ned af de eksisterende reoler på lageret og plukke fra samtlige hylder.

Dermed er der altså tale om en robot med en helt ny grad af fleksibilitet, som kan bruges uden at foretage de store ændringer af infrastrukturen i lagerbygningen.

- Vores løsning er skalerbar uden de store ændringer til de eksisterende lagre, og tilbyder fleksibiliteten til at hente alle typer af bokse fra enhver lokation ubegrænset af højden, siger Liran Raizer, som er administrerende direktør hos BionicHIVE.

Robotten er batteridrevet og skifter automatisk batteripakker.

Testen forventes at vare yderligere fire måneder.

Droner skal hjælpe til på Mærsk-lagre

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094