23948sdkhjf

Ophug: Beaching satte rekord i 2018

Tre danske rederier er på Shipbreaking Platforms liste over beachede skibe

Af de 744 store, oceangående fartøjer, der blev solgt til ophugning i 2018, blev de 518 hugget op på strande i Bangladesh, Indien og Pakistan. 

Det viser en ny opgørelse fra Shipbreaking Platform, der konstaterer, at sydøstasiatiske strande dermed stod for rekordhøje 90,4 pct. af den ophuggede tonnage sidste år. 

- Tallene er chokerende. Ingen skibsreder kan påstå at være uvidende om de horrible forhold på beaching-værfterne, og alligevel bliver de i stor stil ved med at sælge deres fartøjer til de værste værfter for at få de højeste priser for deres skibe, siger Ingvil Jenssen, grunlægger og direktør hos NGO'en, i en pressemeddelse

Sidste år mistede 34 arbejdere livet i forbindelse med ophugning af den globale flåde. Ifølge Shipbreaking Platform mistede mindst 14 arbejdere livet i Alang i Indien, hvor blandt andre Mærsk sender sine skibe til ophug – om end på værfter med en grad af certificering. 

På 2018-listen topper De Forenede Arabiske Emirater, Grækenland og USA listen over nationer, der har sendt flest skibe til ophugning på sydøstasiatiske strande. Der er tale om henholdsvis 61, 57 og 53 fartøjer. 

Prisen for den virksomhed, der har sendt flest skibe til strandene, tilfalder det sydkoreanske rederi Sinokor Merchant Marine med 11 ophuggede skibe. Otte fartøjer endte sine dage i Bangladesh, imens tre havnede i Indien. Her mistede en arbejder livet ved ophugning af rederiets 'Plata Glory' på Leela Ship Recycling Yard, fordi han blev ramt af en nedfaldende jernplade. 

Leela-værftet er godkendt af det japanske klasseselskab Class NK. Det var her, 'Clipper Concord' blev hugget op tilbage i 2015. 

Der er fire danske skibe på Shipbreaking Platforms liste over ophuggede fartøjer i 2018. Heraf endte de tre sine dage på værfter i Alang, Indien. Der er tale om Mærsk's 'Phuket', Evergas 'Sigloo Hav', og Monjasas 'Leader'. Det fjerde er 'Esvagt Gamme', der blev hugget op i Grenå.

Den fulde liste er tilgængelig her.

Læs også: Pakistan lukker ophugningsværfter efter ulykker

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11