Inspektør svækker Forsvarets forklaring i sag om tvangsarbejdere
Nye oplysninger svækker Forsvarets forklaring i sag om nordkoreansk tvangsarbejde.
Den inspektør, som stod for at overvåge byggeriet af det danske inspektionsfartøj 'Lauge Koch', siger nu, at man ikke kan afvise, at nordkoreanske tvangsarbejdere var med til at bygge skibet. Hans forklaring har ellers hidtil været helt central i Forsvarets afvisning af anklagerne. Skroget til 'Lauge Koch' blev i 2014 bygget på det polske skibsværft Crist Shipyard. Som DR2 Dokumentar og Information for nylig kunne afsløre, blev et hold nordkoreanske tvangsarbejdere ifølge kontrakter og fakturaer hyret til at arbejde på dét og ni andre skibe på det polske værft. Polske værftsarbejdere har sagt til DR, at de arbejdede sammen med nordkoreanerne på det danske skib.
| Nordkoreanske arbejdere og 'Lauge Koch' Nordkoreanere kan have bygget på MSS’ Starfish-fartøjer Pres på Karstensen i sag om Nordkorea Alle nyere kommunale færger har polske skrog Danske skibe på polske værfter |
Men både Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI) og hovedentreprenøren, Karstensens Skibsværft, har afvist, at nordkoreanerne var med til at bygge skroget. Det baserer de dels på FMI’s 15 byggemøder og tekniske inspektioner, som var anmeldt på forhånd, samt et skriftligt svar fra det polske værft og Karstensens Skibsværfts daglige inspektioner på det polske værft.
Direktør Knud Degn Karstensen har til Information forklaret, at firmaets tilsyn med byggeriet har »konstateret, at der ikke har været brug af nordkoreansk arbejdskraft«.
Direktøren har desuden sagt, at han er overbevist om, at hans inspektører ville have bemærket, hvis der var nordkoreanske arbejdere på det danske skib.
Men nu siger Karstensens Skibsværfts polske inspektør Tomasz Mulica i interview med Information, at han ikke kan afvise, at nordkoreanerne var med til at bygge dele af skibet.
Information har bedt Karstensens Skibsværft om et interview med en af værftets inspektører for at få uddybet, hvordan firmaet kan konstatere, at der ikke har været brugt nordkoreansk arbejdskraft på Lauge Koch. Direktør Knud Degn Karstensen har henvist til Tomasz Mulica, og Information har herefter interviewet ham ad tre omgange.
Hans forklaring stemmer ikke helt overens med direktørens.
Tomasz Mulica fulgte byggeriet af Lauge Koch på Crist Shipyard fra start til slut. Karstensens direktør, Knud Degn Karstensen, har fortalt Information, at firmaet havde »flere inspektører« ansat, som fulgte arbejdet med 'Lauge Koch' på det polske værft »dagligt«. Men Tomasz Mulica forklarer, at han var Karstensens eneste faste inspektør på Crist. Han fik dog ind imellem hjælp af to andre, når han selv havde travlt med at udføre inspektioner på et andet værft.
Tomasz Mulica havde sit eget kontor på Crist og inspicerede kvaliteten af arbejdet, som det skred frem. Det var altså ikke hans primære fokus at holde øje med, hvem der arbejdede på værftet, eller hvor de kom fra.
Undervejs bemærkede han dog, at der var asiatiske arbejdere ansat på værftet. Arbejdere, som han senere har indset må have været nordkoreanere.
- Jeg så dem rundt omkring på værftet, forklarer han.
Tomasz Mulica siger imidlertid, at han aldrig så nordkoreanere arbejde på det danske skrog eller dele af det.
- Men det betyder ikke, at de ikke kan have været der, siger han.
Er det muligt, at de kan have udført arbejde på det danske skib, uden at du opdagede det?
- Ja, jeg tror, at det er muligt.
Tomasz Mulica forklarer, at arbejdet på det polske værft var inddelt i forskellige faser. Først blev skibets dele bygget på forskellige værksteder spredt rundt omkring på værftet. Derefter blev delene samlet til et skrog.
Delene til Lauge Koch blev ifølge Tomasz Mulica bygget på tre-fire indendørs værksteder og 10-12 – eller måske endnu flere – udendørs arbejdsstationer.
Inspektørens opgave var at holde øje med, om arbejdet forløb planmæssigt og i overensstemmelse med tegningerne. Han forklarer, at han så nordkoreanske arbejdere på de værksteder, hvor delene til de forskellige skibe, inklusive 'Lauge Koch', blev bygget.
- Jeg så dem på værkstederne, men jeg så dem ikke arbejde på vores skibsdele, siger han.
Han kan dog ikke afvise, at nordkoreanerne arbejdede på de danske skibssektioner, når han ikke var til stede. Han siger, at han var Karstensens eneste faste inspektør på værftet, og at han inspicerede arbejdet på hver enkelt skibssektion »mindst én gang om ugen«. Han var altså ikke dagligt til stede på hver enkelt værksted.
Tomasz Mulica er dog i tvivl, om han overhovedet ville have bemærket, om arbejderne, der byggede de danske skibsdele, var nordkoreanere. Nordkoreanerne var nemlig ansat til at svejse og havde derfor masker på.
- Når du gik ind på værkstedet, ville du faktisk ikke have bemærket en nordkoreaner. Med mindre de var midt i en pause. For svejsere har masker på, når de arbejder, siger han.
Nordkoreanerne befandt sig på de værksteder, hvor de danske skibssektioner blev bygget. Men Tomasz Mulica siger, at han kun så nordkoreanere ved de arbejdsstationer, hvor dele til andre skibe blev bygget – og ikke ved arbejdsstationerne til de danske dele. Han opdagede først, at de ikke var polakker, når de tog masken af.
Det skete dog sjældent, forklarer han. De 45 nordkoreanere udgjorde kun en lille del af de ansatte på værftet.
- Jeg så dem måske en enkelt gang eller to. Det var ikke sådan, at jeg så dem hver dag. Der arbejdede omkring 2.000 mennesker på værftet på det tidspunkt.
Ellers så han dem mest uden for værkstederne, hvor de ikke havde masker på.
- Jeg bemærkede dem mest, når jeg var på vej ind eller ud af skibsværftet. Man så dem ved porten eller på vej til frokost.
Så det kan være, at du ikke har bemærket, om de var polakker eller nordkoreanere, når du gik forbi dem på værkstedet, mens de arbejdede?
- Det er muligt, ja.
Tilsyneladende har hverken Karstensens Skibsværft eller FMI undersøgt nærmere, om Tomasz Mulicas tilsyn egentlig kunne bruges til at afvise, at nordkoreanerne havde været med til at bygge 'Lauge Koch'.
Direktør i Karstensens Skibsværft kontaktede Tomasz Mulica sidste år, da FMI ville have opklaret forlydender om, at der havde været nordkoreanske arbejdere på det danske skib.
Tomasz Mulica husker ikke præcis, hvad han fortalte Knud Degn Karstensen. Første gang Information taler med ham, svarer han:
- Det samme som jeg siger til dig. At de helt sikkert ikke var på vores projekt.
Anden gang Information taler med ham, siger han, at han blot fortalte Knud Degn Karstensen, at han ikke havde set nordkoreanere arbejde på det danske skib. Ifølge hans nye forklaring sagde han dog ikke, at han ikke kunne være sikker på, om nordkoreanerne havde været med til at bygge det danske skib.
- Nej, det fortalte jeg ikke.
Men du sagde til ham, at du ikke havde set nogen?
- Præcis. Og de har ikke spurgt mig om mere. Så ...
Første gang Information taler med Tomazs Mulica, er han overbevist om, at der umuligt kan have været nordkoreanere med til at bygge det danske skib. Efter et stykke tid indrømmer han dog, at det kan være forekommet, uden at han har bemærket det.
- Når man er på skibsværftet, kan man kun være ét sted ad gangen. Hvis der har været nordkoreanere, så har jeg ikke set dem på skibet. Men det betyder ikke, at de ikke kan have været der, siger han.
- Hvis der har været en eller to nordkoreanere, som har udført et stykke arbejde på noget, inden jeg kom og så det … Jeg ved ikke. Jeg kan ikke sige, om det har fundet sted eller ej.
Tredje gang Information taler med ham, lægger han igen ud med at sige, at han er »100 procent sikker på, at de ikke har været der (på det danske skib, red.)«. Men efter kort tid indrømmer han igen, at han ikke kan vide det med sikkerhed.
- Som sagt, jeg har jo ikke set dem.
Men hvordan kan du være sikker, når du siger, at du så nordkoreanere stå lige ved siden af de danske skibsdele?
- Jeg kan selvfølgelig ikke vide det med sikkerhed.
Du har også sagt, at de havde masker på, så du kunne ikke se, om de var nordkoreanere?
- Ja, men det betyder jo ikke, at de var nordkoreanere.
Men det betyder vel, at du ikke kan vide med sikkerhed, om de var det?
- Selvfølgelig. Det var derfor, vi bad skibsværftet om at bekræfte det.
Crist Shipyard sendte sidste år en kortfattet fax til Karstensens Skibsværft, hvor de klart afviste, at de nordkoreanske arbejdere havde arbejdet på det danske skib. De er dog fortsat ikke kommet med nogen forklaring på, hvorfor der så findes en kontrakt og fakturaer, der viser det modsatte.
Flere polske værftsarbejdere har desuden sagt til DR2 Dokumentar, at de arbejdede sammen med nordkoreanerne – også på det danske skib.
FMI har lænet sig op ad Karstensens forklaring og den skriftlige afvisning fra Crist gennem hele forløbet. Styrelsen har også lagt vægt på, at dens egne 15 inspektionsbesøg, fra juli 2014 til marts 2015, heller ikke har afsløret brug af nordkoreansk arbejdskraft. Men de besøg var anmeldt på forhånd. Crist har altså vidst, hvornår Forsvaret kom på besøg. Formålet med besøgene var desuden at sikre kvaliteten – og ikke at holde øje med, hvem der udførte arbejdet.
FMI har på den baggrund afvist, at nordkoreanere skulle have været med til at bygge skroget til Lauge Koch. De kan dog ikke afvise, at nordkoreanerne har været med til det, som styrelsen kalder for »præfabrikation« af dele til skibet.
FMI har ikke ønsket at stille op til interview om de nye oplysninger. Det skyldes ifølge pressechef Svend Olaf Vestergaard, at der »kører en politisk proces« i forbindelse med et kommende samråd i Folketingets forsvarsudvalg.
Pressechefen har tidligere skrevet til Information:
- Da vi har ført løbende tilsyn med byggeriet – og da vores leverandør har været til stede hver dag under byggeriet af skibet – anser vi det derfor ikke for sandsynligt, at nordkoreanere skulle have været med til at bygge skibet. Hvad der er foregået som led i præfabrikation af standardkomponenter, plader, bolte og møtrikker i Polen eller andre steder i verden for flere år siden, har vi ikke samme viden om.
Direktør i Karstensens Skibsværft Knud Degn Karstensen har afvist at stille op til interview.
