23948sdkhjf

DFDS går ind i kampen om engelske øruter

Det tyder på, at der bliver kamp om færgefarten til to britiske kanaløer

DFDS tjekker nu ind i kampen om færgedriften til de britiske kanaløer Jersey og Guernsey.

Et udbud er på vej, og nu bekræfter DFDS, at de kommer til at byde på opgaven.

Det skriver TV2.

Nyheden kommer umiddelbart efter, at DFDS i sidste uge havde møde med den britiske minister for Investment and Regulatory Reform Dominic Johnson. 

- Vi kan bekræfte, at vi er interesserede i det kommende udbud om færgefarten til og fra Kanaløerne i den Engelske Kanal, hvor vi allerede i dag har færgeruter mellem England og Frankrig, skriver Dennis Kjærsgaard Sørensen, talsperson for DFDS, i en mail til TV 2.

DFDS har planer om at afholde borgermøder på de to øer for at høre beboernes ønsker til en kommende færgefart, uddyber Dennis Kjærsgaard Sørensen over for mediet. 

I følge BBC er der møder på hhv. Jersey den 23. april og Guernsey dagen efter. 

Lige nu er det det britiske færgeselskab Condor Ferries, der står for færgefarten til og fra Jersey og Guernsey. Deres kontrakt udløber næste år, hvorfor et nyt udbud må være på trapperne. 

I følge BBC regner Condor Ferries med at genvinde kontrakten, DFDS' indblanding eller ej.

DFDS har aktuelt to ruter til Dover fra Calais og Dunkirk samt en anden rute fra Dieppe til Newhaven.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094