Velkommen til soefart.dk

En del af sidens indhold er forbeholdt abonnenter. Indtast din mail samt adgangskode, hvis du allerede er oprettet. Er du ny bruger - opret ny bruger.

Har du spørgsmål eller problemer med dit login, ring til Søfart på tlf.:

86 25 55 00

 

Opret dig som ny bruger her.

Glemt din adgangskode?

 

Husk mig...

Velkommen til soefart.dk

Du er nu logget ind og har følgende muligheder:

Annoncering | Abonnement | Temaplan | Udbringning | Om Søfart | Maritim Kalender | Shop/books | Kontakt
Login

 
 
Tegn abonnement på Søfart
og få avisen
 i postkassen hver uge

NyhedsbrevTilmeld dig Søfarts nyhedsbrev og få nyheder fra "Det Blå Danmark" direkte i din mailbox!

Grib muligheden

Willy B. Hansen,
havnedirektør, Skagen Havn

Psykologi i maskinrummet

Ditte Mundbjerg Jørgensen, AAMS

Betydelige rateløft

Jacob Pedersen,
Sydbank

Fredag d. 15. juni 2012 10:03. Af Søren L. Hviid

Verdens største havmøllepark i fuld gang

Walney Offshore Windfarms i engelsk farvand, med DONG Energy som majoritetsejer, er nu fuld produktionsklar.

 

Verdens største havmøllepark i fuld gang

Fredag d. 15. juni 2012 10:03

 

Verdens pt. største havmøllepark, Walney Offshore Windfarms, i engelsk farvand ud for Cumbriens kyst, er netop blevet erklæret fuldt idriftsat med samtlige 102 møller i gang med at producere CO2-fri strøm til det britiske elnet.

Havmølleparken, der udgøres af Walney 1 og 2, er et joint venture mellem DONG Energy (50, pct.), SSE (25,1 pct.) og OPW ( 24,8 pct.). Med en samlet kapacitet på 367 MW kan Walney forsyne op til 320.000 husstande med grøn strøm og har skabt ca. 60 arbejdspladser på det nye driftscenter i Barrow-in-Furness.

Walney 2 er verdens hurtigst opførte store havmøllepark. Samtlige møller og kabler blev installeret på blot fem måneder og 13 dage, hvilket er rekordtid for sektoren. Færdigbygningen i februar var en vigtig milepæl for industrien og DONG Energy’s fokus på yderligere udbygning af havmølleindustrien og reducering af omkostninger.

Walney er også banebrydende hvad angår finansieringen, da dette er den første britiske havmøllepark nogensinde, der har tiltrukket investeringer fra en pensionsfond og en kapitalfond forud for opførelsen.  OPW, et konsortium bestående af den hollandske pensionsfond PGGM og kapitalfonden Ampere Equity Fund, overtog i december 2010 en ejerandel på 24,8 pct. i projektet.
 
Partnerskabet med PGGM og Ampere Equity Fund viser klart, at institutionelle investorer er parate til at investere i velstrukturerede anlægsprojekter inden for havmølleindustrien i partnerskab med markedsledende aktører i industrien. DONG Energy har en andel på omkring 30 procent af offshore vindmøllemarkedet i Europa.

“I DONG Energy er vi meget tilfredse med, at vores rekordsættende projekt nu er i fuld drift og leverer ren energi fra Storbritanniens rigelige vindressourcer direkte til elnettet. Walney er det første projekt i Storbritannien, der har tiltrukket institutionelle investorer forud for opførelsen - og med den hastighed og effektivitet, hvormed projektet er blevet opført, har det til fulde levet op til den tillid, som investorerne har udvist. Det er vidnesbyrd om vores engagement i udbygning af offshore vindkraft i Storbritannien og reducering af omkostninger,” siger Benjamin Sykes, DONG Energy’s Director of Operations, UK Wind Power. Han suppleres af Jim Smith, SSE’s Managing Director:
“Walney er et godt eksempel på, hvor meget havmølleindustrien er modnet som industri på relativt kort tid, og vil yde et væsentligt bidrag til den britiske regerings CO2 reduktionsmål og ambitioner om forsyningssikkerhed.”

Kilde DONG Energy
 
Læs også:
Verdens største havmøllepark installeret på rekordtid
 

Søfart er et maritimt brancheblad, der henvender sig bredt til læsere med interesse for alle sider af det danske søfartserhverv - også kaldet Det Blå Danmark.

Hasselager Centervej 7, st.

DK - 8260 Viby J

Tlf. +45 86 25 89 00