"Jobi Værft overholder efter FMI's opfattelse kravene i den tekniske kravspecifikation." Det skriver Forsvarets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI) i et skriftligt svar til Søfart.
Udmeldingen kommer, efter at Søfart i sidste uge fortalte, at værftsdirektør i Faaborg Værft Jan Mortensen beskylder nordjyske Jobi Værft for ikke at leve op til "centrale krav" i udbuddet om vedligeholdelse af Marinehjemmeværnets fartøjer i fire år, som har en anslået værdi på mellem 150-250 mio. kr.