- Vi har fået klager fra pendlere over, at vi ikke holder sejltiden fra Thy-siden. Nu ændrer vi sejlplanen fra tre til to afgange i timen og sejler til gengæld kontinuerligt i to morgentimer. Det giver faktisk bedre service for alle.
Det siger Martin Hvass, formand for foreningen og rederiet Næssundfærgens Venner. Den gamle træfærge er klar til en ny sæson efter det årlige serviceeftersyn på Agger Værft og genoptager rutedriften mellem Sydvestmors og Sydthy mandag 27. januar.