23948sdkhjf

Nyt søkabel skal dele grøn strøm med Storbritannien

Ny el-forbindelse mellem Danmark og Storbritannien skal transportere elektricitet svarende til 1,4 mio. husstandes årlige elforbrug

Finansieringen af en ny el-forbindelse over Nordsøen mellem Danmark og Storbritannien er nu på plads efter. Forbindelsen har fået navnet Viking Link og den 765 km lange transmissionslinje mellem Danmark og Storbritannien er finansieret af EKF sammen med BNP Paribas Fortis og en række andre eksportkreditinstitutter. Det fremgår af en pressemeddelelse fra Danmarks Eksport- og Investeringsfond.

Helt konkret skal den nye transmissionslinje forbinde højspændingsstationen Revsing i det sydlige Jylland og Bicker Fen i Lincolnshire i England. Den har en kapacitet på 1.400 MW baseret på jævnstrøm (HVDC) mellem det britiske og danske el-transmissionssystem.

- Det er et virkelig spændende projekt, især i disse tider, hvor forsyningssikkerhed er endnu mere vigtigt end tidligere, siger Thomas Hovard, CCO i EKF i forbindelse med aftalen.

Projektet indebærer opsætning af transformerstationer samt omformerstationer i hvert land. Desuden lægges der sø- og landkabler mellem de to omformerstationer. Alle land - og søkabler på forbindelsen graves ned, og der er dermed ingen kabler, der er forbundet via tårne.

Delt ejerskab

Viking Link-projektet er blevet udviklet af danske Energinet og britiske National Grid og ejes ligeligt mellem de to parter.

Ifølge projektet vil Viking Link være med til at øge vindkraftens værdi, fordi forbindelsen giver bedre muligheder for at handle el på tværs af grænserne og dermed udvider markedet for dansk vindenergi. Derudover vil forbindelsen også bidrage til lavere engrospriser på el i Storbritannien. Forbindelsen vil således være en samfundsøkonomisk fordel for både Danmark og Storbritannien, hedder det i meddelelsen.

Projektet er i øvrigt på EU's prioriterede PCI-liste over vigtige infrastrukturprojekter, der bidrager til sammenkoblingen af de europæiske elnet, de såkaldte "Projects of Common Interest".

Anlægsarbejdet på projektet skrider planmæssigt fremad og forventes færdiggjort i løbet af 2023, så der kan foretages endelige tests og idriftsættelse af projektet i december 2023.

Viking Link

Forbindelsen består af disse hovedkomponenter:

Nordsøen

- 625 km søkabler baseret på jævnstrøm (HVDC) mellem Storbritannien og Danmark. Søkablerne bliver gravet eller spulet ned i havbunden.

Danmark

- Landkabel (76 km) baseret på jævnstrøm (HVDC) fra kysten i det vestlige Danmark til den nuværende 400 kV station i Revsing nær Vejen.

- Omformerstation i Revsing, der ændrer strømmen mellem jævnstrøm og vekselstrøm.

- Nyt udstyr på den eksisterende 400 kV station i Revsing.

Storbritannien

- Landkabel (66,5 km) baseret på jævnstrøm (HVDC) fra den engelske kyst til en omformerstation.

- Omformerstation, der ændrer strømmen mellem jævnstrøm og vekselstrøm.

- Landkabel baseret på vekselstrøm (HVAC) fra omformerstationen til National Grids eksisterende transformerstation i Bicker Fen i Lincolnshire.

- Nyt udstyr på den eksisterende transformerstation.

Det samlede projekt er på EUR 1,6 mia., men det er udelukkende National Grids andel af projektet, der finansieres.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.098