23948sdkhjf

Katastrofal mangel på skibsingeniører

Den maritime branche i Danmark kunne hyre 100 skibsingeniører om året, men der bliver stort set ikke uddannet en eneste fra DTU, advarer brancheorganisation

Danmark er verdensmestre i design af innovative og bæredygtige skibe, men trods en betydelig efterspørgsel på nye kandidater, uddannes der næsten ingen nye skibsingeniører fra DTU. Det fremgår af en større artikel i Ingeniøren, der har talt med de førende danske skibsdesignvirksomheder og interesseorganisationer.

De nuværende skibsingeniører er på vej på pension og forude venter betydelige opgaver, påpeger adm. direktør i Danske Maritime, Jenny N. Braat.

- Et aktuelt eksempel er design af nye patruljefartøjer til Søværnet, som skal bygges i Danmark og forventeligt følges op af en stribe andre militærfartøjer, da mange af Forsvarets skibe er af ældre dato, siger hun til Ingeniøren.

Hertil kommer behov for nye skibsingeniører til den grønne omstilling af skibsfarten.

- Der er tale om nøglemedarbejdere, som det virkeligt er problematisk for branchen at mangle, siger hun.

Ifølge Danske Maritime er der i dag cirka 400 skibsingeniører i Danmark, hvoraf 20-25 pct. er udlændinge. 

I 2022 blev der uddannet 13 skibsingeniører på DTU.

Kommenter artiklen (2)
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11